Årets vandretur: De skjulte fortællinger fra området ved Kalø Brogård

Udgivet d. 10-06-2024 | Sabrina Brohus

Trænger du til at få nogle skridt på kontoen og samtidig lære meget mere om det smukke område omkring Kalø Økologiske Landbrugsskole, så har du muligheden søndag den 16. juni, hvor landboforeningen har arrangereret vandretur med den fantastiske formidler Jens Reddersen som guide.

 

Årets vandretur, arrangeret af Deltidsudvalget i Djursland Landboforening, tager os igennem skov, eng, landbrugsarealer og strand i området omkring Kalø Økologiske Landbrugsskole. Vi skal blandt andet høre om Tjærepladsen, 1600-tallets gamle kirkesti ”Hulvejen” og Runddyssen, der er mere end 5000 år gammel, og det er alt sammen fortalt af den fantastiske formidler Jens Reddersen, som er biolog ved Nationalpark Mols Bjerge.

Vi mødes den 16. juni kl. 10.00 på Kalø Brogård, Molsvej 38, Rønde, hvor det er muligt at parkere.

Traditionen tro vil Christian Thomsen, formand for Deltidsudvalget i Djursland Landboforening, byde velkommen, hvorefter vandreturen på de godt 4 km starter. Turen forventes at slutte kl. 12.30 med en forfriskning og kage. Klaus Ankjær kommer også med på årets vandretur. Han kan fortælle om Kalø Økologisk Landbrugsskole, som den ser ud i dag, og Christian Thomsen supplerer med skolens tidlige historie.

Denne dag er det muligt at købe ind i landbrugsskolens gårdbutik, som holder åbent. Husk praktisk fodtøj, de lange bukser og tøj efter vejret. Turen koster 50 kr., som betales på dagen på MobilePay 674657 og tilmelding er nødvendig. Du tilmelder dig arrangementet på HER.

 

Seneste nyheder
Redaktionen holder sommerferie Læs mere
Har du tjek på den nye bogføringslov? Læs mere
Kom godt fra start i den nye sæson med FarmTrackin… Læs mere
Ejendomsskat – husk betaling af 2. rate senest den… Læs mere
Kom på bedriftsbesøg hos deltidslandmand Lars Kjær… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev