I hestens tegn. Et bedriftsbesøg med fokus på pasning og pleje af heste

Udgivet d. 13-05-2025 | Sabrina Brohus

Deltidsudvalget i Djursland Landboforening inviterer mandag den 2. juni til bedriftsbesøg hos Lime Østergaard, Mørke, hvor Helle og Jørgen Schmidt vil fortælle om bedriftens historie og om deres store interesse for pasning og pleje af heste.

 

Jørgen og Helle Schmidt er deltidslandmænd. De driver i fællesskab Lime Østergaard i Mørke, og på Deltidsudvalget i Djursland Landboforenings årlige bedriftsbesøg mandag den 2. juni, vil de ikke kun fortælle om bedriftens historie men også om deres store interesse for heste.

På Lime Østergaard er hestens velvære og trivsel i fokus. Denne aften skal vi høre om opstaldning, rideundervisning, fodring og løsdrift samt vandrefolde. Vi skal kort sagt lære meget mere om, hvordan man holder hest. Derudover vil Jørgen Schmidt fortælle om sin virksomhed – Lime Hegn – som udfører forskellige typer af hegnsopgaver i hele landet.

Vi mødes kl. 19.30 på Bondehavevej 2, 8444 Mørke. Arrangementet forventes at slutte kl. 21.30.

Bedriftsbesøget henvender sig især til landboer og nyetablerede på mindre ejendomme, men alle er velkomne. Aftenen slutter med kaffe og kage, og derfor er tilmelding nødvendigt. Tilmelding skal ske senest dagen før på tlf. 8791 2000 eller elektronisk HER

Seneste nyheder
Karriereaften i Vrinners gav indblik i landbrugets… Læs mere
Årsmøde: Debat om økonomi, politik og fremtidens p… Læs mere
Økonomiudvalget samles til årsmøde om landbrugsøko… Læs mere
Lær at bruge FarmTracking og CropManager til mere … Læs mere
Medlemsfordele, der gør vinterferien og påsken lid… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev