Landboret
I Juridisk afdeling har vi igennem mange år rådgivet og behandlet sager for landmænd og andre landboere. Rådgivning inden for landbrugets retsforhold har over årene udviklet sig til at være en temmelig omfattende disciplin, der forudsætter et indgående kendskab til landbrugets særlige forhold. Der har vi den særlige fordel i vores juridiske arbejde med sagerne, at vi trækker på specialistviden fra husets øvrige afdelinger, hvilket sikrer os, at vi til enhver tid bruger den nyeste viden og er helt opdateret på nye regler og praksis. På den måde kommer vi ofte et godt skridt foran.
Indenfor landbrugsret rådgiver vi om blandt andet Landbrugslovens bestemmelser, vi håndterer klager og ansøgninger til offentlige instanser, afklarer rettigheder og dispensationsmuligheder, rådgiver om vej- og servitutrettigheder, om aftaleret og køberet, om transport i udbetalinger, om forpagtningsforhold, om vandløbs- og miljøforhold, om planlovgivning, om ekspropriation og erstatning, om insolvens- og panteret og meget mere.
Vi bruger vores indgående specialistviden indenfor landbrugsretten til at arbejde helhedsorienteret og aktivt for landmændenes interesser og rettigheder. Det kan være i forbindelse med enkeltsager, eller med fællessager, som omfatter flere landmænd eller et helt område på Djursland.
Kontakt os for at høre mere.