Jura

Arv, testamente og fremtidsfuldmagter

 

De fleste overvejer på et tidspunkt, hvordan det, man efterlader sig, skal fordeles ved dødsfald. Vi kan drøfte dine/jeres ønsker og muligheder, og vi kan udarbejde testamente og eventuelt en ægtepagt, som sikrer, at dig og din eventuelle ægtefælles ønsker om fordelingen af arven efter dig/jer efterkommes. Det kan f.eks. være sådan, at landbruget skal kunne videreoverdrages til næste generation, eller at du ønsker at begunstige og fordele arven på en bestemt måde mellem ægtefælle, samlever og børn. Det kan også være, at du ønsker at begrænse arven til en eller flere af dine arvinger efter arveloven så meget som muligt. Hvis du ønsker, at værdierne og arven skal forblive i familien ved dine børn og børnebørn, kan du sikre dette ved at indsætte en bestemmelse om særeje eller successionsrækkefølge i dit testamente.

Med en fremtidsfuldmagt kan du sikre dig selv og dine pårørende, hvis du kommer ud for sygdom eller ulykke, og du bliver ude af stand til at varetage dine egne interesser. En fremtidsfuldmagt giver mulighed for, at den eller de, som du udpeger som fuldmægtige, kan varetage dine interesser, indtil du selv bliver i stand til det igen, eller indtil du eventuelt kommer under værgemål. Vi udarbejder fuldmagten sammen med dig, så den får det indhold du/I ønsker og har behov for, og vi registrerer den efterfølgende i fremtidsfuldmagtsregistret.

Kontakt os for at høre mere.

Kontakt os

Få et godt råd fra en af vores rådgivere

Kitte Borup

Kitte Borup
Chef for Jura

8791 2047
4049 8791
kib@juridiskafdeling.dk

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev