Ministeren for landdistrikter inviterer til borgermøde i Grenaa

Udgivet d. 12-10-2023 | Af Sabrina Brohus

 

Ministeren for landdistrikter, Louise Schack Elholm (V), er sammen med den øvrige regering ved at forberede et landdistriktspolitisk udspil. Hun vil gerne høre borgernes tanker og ideer til fremtidens landdistrikter og inviterer derfor til borgermøde i Grenaa den 23. oktober.

For at indsamle gode input og lokale problemstillinger, tager ministeren for landdistrikter på en danmarksturne til otte landsbyer fordelt over hele landet. Louise Schack Elholm (V), er sammen med den øvrige regering ved at forberede et landdistriktspolitisk udspil, der har fokus på, at det er attraktivt at leve, bo og arbejde i hele landet. Du kan læse mere om det landdistriktspolitiske udspil og borgermøderne her.

Ministeren inviterer derfor til borgermøde den 23. oktober 2023 kl. 19.00-20.00 som afholdes i Hammelev Forsamlingshus i Hammelev Kirkevej 2, 8500 Grenaa.

Her vil ministeren præsentere hendes tanker om det kommende landdistriktspolitiske udspil, men allervigtigst er det, at de lokale stemmer får mulighed for at komme med indspark til det kommende arbejde.

Borgermødet er en mulighed for at få jeres stemme hørt. Her kan I sætte ord på de udfordringer som landdistrikterne står overfor samt få delt de mange muligheder og styrker som lokalsamfundene også byder på.

Arrangementet er gratis at deltage i, men det kræver tilmelding HER.

Du har også mulighed for at sende dine idéer og tanker til det landdistriktspolitiske udspil til landdistriktsudvikling@plst.dk.

Seneste nyheder
Har du fået styr på den nye bogføringslov? Læs mere
Besøg fra Europa-Parlamentet Læs mere
Urimeligt at skulle tilpasse sig med så kort varse… Læs mere
Landboforeningen inviterer til bedriftsbesøg hos S… Læs mere
Ny måde at indberette moms på direkte fra dit regn… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev