DjurslandGården - Besøg Pilegård 1/7
På Pilegård hilser Thomas og hans far, Knud Erik, velkommen. På gården er der 450 søer, og de drægtige søer går i løsdrift med elektronisk sofodring.
På gården produceres 14.000 smågrise og slagtesvin om året. Thomas og Knud Erik passer selv de 230 hektar med egne maskiner. På markerne dyrkes byg, hvede og raps.
På denne rundvisning er det muligt at se grise i alle størrelser, og man får lov at holde dem, og naturligvis høre om en topmoderne svineproduktion. De nysgerrige har også mulighed for at gå en tur i maskinhuset, klappe heste og se maskiner.
OBS! I må ikke have være inde i en anden svinestald indenfor de seneste 48 timer.
Vi har overtrækstøj til alle besøgende.
Vi anbefaler tøj efter vejret.
Besøgene sker på eget ansvar.
Djurslandgården er en fælles betegnelse for 5 landbrug, som inviterer alle interesserede på gårdbesøg. Familierne på gårdene vil vise rundt og fortælle om deres dagligdag.
Ring til Thomas Olesen senest kl. 21 dagen før på 2128 0238.
Du kan downloade hele folderen med alle gårde HER
Arrangør: Djursland Landboforening
1. juli 2025 kl. 16:00 - 18:00
Adresse: Strandagervej 6, Karlby, 8500 Grenaa
Pris: 50 kr. pr. person, børn under 12 år - gratis