Årets største opdatering af InterCount

Udgivet d. 31-10-2023 | Sabrina Brohus

Årets hidtil største opdatering af InterCount indeholder hele 65 nye funktioner og forbedringer, der vil gøre din oplevelse med InterCount endnu bedre. I denne artikel får du en oversigt over nogle af de spændende ændringer.

 

InterCount har netop udrullet den hidtil største opdatering, som indeholder hele 65 nye funktioner og forbedringer. Her kommer en forklaring på et par af de spændende ændringer.

Arkiv
Under ”arkiv” er der kommet tre nye mapper. Her har man mulighed for at organisere sine dokumenter mere effektivt. Disse inkluderer: Økonomi (opbevaring til årsopgørelser, momsdokumentationer mm.) Dubletter (Hvis et bilag er kommet ind to gange), Øvrige dokumenter (Denne mappe er velegnet til dokumenter som markplaner, foderplaner eller lignende). Er du tidligere kunde i SUMMAX, vil de dokumenter, som du havde i mapperne Mark, Kvæg, Svin, Anden produktion samt Miljø være samlet her.

Arkiv - Indtægter

Når du arbejder med en kladde, kan du nu flytte varelinjer op og ned. Hvis du glemmer en varelinje, kan du nemt oprette den og placere den på den korrekte placering på fakturaen.

Desuden har vi tilføjet nye muligheder under "enheder" for oprettelse af fakturaer, herunder muligheder som Pakker, Baller, Hkg, Kasser, Antal kuverter, Ruller, Colli, Bakker, Dage, Flasker, Poser, Æsker.


Udgifter

Når en kreditnota godkendes under “Godkendelse og bogføring” vil den efterfølgende blive vist under “Betaling”. Først når den efterfølgende markeres som “Betalt manuelt” vil den flytte sig til “Afventer bank”. Du kan risikere at få vist gamle kreditnotaer, disse skal du blot markere “Betalt manuelt”.

Knappen ”Afvis” er fjernet under ”Afventer godkendelse fra dig E-faktura” samt “Afventer godkendelse fra dig PDF-faktura”. Hvis du ikke skal bruge fakturaen, skal du derfor trykke på ”Slet”-knappen.

Du kan nu sende dine fakturaer til godkendelse hos andre, det kan f.eks. være til en driftsleder. Når et bilag er sendt til godkendelse, skal din eksterne godkender gå til Godkender portalen. Her kan godkenderen enten godkende bilaget, så det bliver klar til betaling, eller returnere bilaget til dig.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte Pernille Holmberg Madsen, økonomiassistent, Djursland Landboforening, på tlf: 2342 4177 eller mail phm@landboforening.dk eller Liselotte Madsen, økonomiassistent, Djursland Landboforening, på tlf: 2335 6225 eller mail  lom@landboforening.dk

Seneste nyheder
Landboforeningen ansætter 3 nye medarbejdere Læs mere
Årets første bedriftsbesøg Læs mere
Vild med maskiner? Kom til bedriftsbesøg hos Kni M… Læs mere
Stemningsbilleder fra weekendens markedsdag Læs mere
Har du fået styr på den nye bogføringslov? Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev