Vi byder Esben velkommen i huset

Udgivet d. 14-08-2023 | Sabrina Brohus

Djursland Landboforening har de næste 14 dage praktikant i økonomiafdelingen. Esben Hjort, som til dagligt læser til Jordbrugsteknolog med speciale i jordbrugsøkonomi og ledelse: Agro business economist, kommer oprindeligt fra Kolding men bor i dag i Aarhus. Efter sin praktik i landboforeningen fortsætter Esben på sit 3. semester.

”På skolen havde vi besøg af nogle tidligere elever, som havde været i praktik i en landboforening. Det lød interessant så det besluttede jeg mig for at prøve. Jeg har tidligere arbejdet hos en landmand i Mørke, så jeg kendte lidt til området”, lyder det fra Esben Hjort, som både får berøring med økonomiafdelingen og driftsøkonomi.

Økonomiafdelingen i Djursland Landboforening har ofte praktikanter, og det er der ifølge Henrik Larsen, chef for økonomi i Djursland Landboforening, to gode grunde til.

”Vi tager praktikanter ind, fordi det er vores pligt at hjælpe med at få uddannet nogle gode folk, men vi gør det også for at gøre os synlige og attraktive overfor de nyuddannede”, lyder det fra Henrik Larsen.

Seneste nyheder
Ny måde at indberette moms på direkte fra dit regn… Læs mere
Bedriftsbesøg: Vi tager til Balle Læs mere
Nu skal vi lave yoghurt Læs mere
SEGES Innovation inviterer til fødevarekonference Læs mere
Ny tilskudsordning giver tilskud til at udtage lan… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev