Skal dit sprøjtecertifikat opdateres?

Udgivet d. 29-01-2024 | Sabrina Brohus

Hvert 4. år skal du som landmand på opdateringskursus, hvis du skal bruge en sprøjte. Den 6. februar arrangerer Djursland Landboforening i samarbejde med Dalum Landbrugsskole opfølgningskursus til sprøjtecertifikat/bevis på landbocenteret.

 

Har du husket at opdatere dit sprøjtebevis? Djursland Landboforening og Dalum Landbrugsskole arrangerer opfølgningskursus til sprøjtecertifikat og -bevis den 6. februar fra kl. 8.30-16.00 på landbocenteret i Følle, Føllevej 5, 8410 Rønde. Lige nu er der begrænsede ledige pladser tilbage.

For at landmænd kan sprøjte deres marker på lovlig vis, skal de deltage i et opfølgningskursus hvert 4. år. Hvis du ikke har været på kursus inden for 4 år, bliver dit bevis eller certifikat ugyldigt, men du mister det ikke - så snart du har været på opfølgningskursus, er det igen gyldigt.

På kurset bliver der undervist i sprøjteteknik, lovgivning, behandlingsstrategi og bekæmpelsesmidler.

Kurset foregår i AMU-regi, hvilket betyder, at tilmelding skal ske digitalt med MitID via portalen www.voksenuddannelse.dk. Du kan også følge vejledningen fra landboforeningens hjemmeside HER

Seneste nyheder
Landboforeningen ansætter 3 nye medarbejdere Læs mere
Vild med maskiner? Kom til bedriftsbesøg hos Kni M… Læs mere
Stemningsbilleder fra weekendens markedsdag Læs mere
Har du fået styr på den nye bogføringslov? Læs mere
Besøg fra Europa-Parlamentet Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev