Og sådan ender skov-kvæget fra Mols Bjerge i Menys køledisk

Udgivet d. 26-03-2024 | Sabrina Brohus

Sidste år igangsatte Djursland Landboforening og Syddjurs Kommune et helt nyt projekt ”Slagt&Æd”, som har til formål at danne bro mellem folkeskolen og erhvervsuddannelserne. Sidste år var det 8. klasserne fra Molsskolen, som var med i projektet, og denne gang er det Rønde skoles 6. klasser, som har været på besøg hos deltidslandmand Johannes Sørensen. Landmanden brugte en dag på at vise eleverne rundt og fortalte om sin bedrift og om de 33 skov-kvæg, som han i vinterhalvåret passer for en anden lokal landmand. Om sommeren går dyrene i Mols Bjerge, inden de bliver slagtet og solgt i Meny.

Og næste stop for de ivrige 6. klasser er netop Meny, hvor eleverne får mulighed for at høre om slagterfaget, og se hvordan skovkvæget ender som udskæringer af kød i køledisken. De kommer også til at høre om de mange muligheder, der er for at arbejde i butik, og på dagen vil købmanden selv fortælle om livet som selvstændig købmand og om det at brænde for det lokale.

Elever og lærere slutter dagen med at købe kød med hjem til skolen, hvor de vil tilberede kødet i madkundskab.

Seneste nyheder
Ny måde at indberette moms på direkte fra dit regn… Læs mere
Bedriftsbesøg: Vi tager til Balle Læs mere
Nu skal vi lave yoghurt Læs mere
SEGES Innovation inviterer til fødevarekonference Læs mere
Ny tilskudsordning giver tilskud til at udtage lan… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev