Nyt inspirationsforum om ledelse i landbruget

Udgivet d. 07-08-2023 | Af Sabrina Brohus

 

Det nye inspirationsforum Landmand & Leder på Linkedin giver dig viden og værktøjer til, hvordan du bliver en skarpere leder, opnår strategisk succes og får en bedre bundlinje.

Har du brug for inspiration som leder i landbruget? Så skal du følge den nye Linkedin-side Landmand & Leder, hvor du kan få viden og værktøjer til dit arbejde med økonomi, ledelse og strategi.

Siden er et inspirationsforum, der fx gør dig klog på, hvordan du kommer i gang med ESG, hvordan du får en mere robust økonomi, og hvordan du lægger en forretningsstrategi.

Du kan også få inspiration til, hvordan du kan udnytte de nye forretningsmuligheder, som det øgede fokus på bæredygtighed i landbruget giver. Du bliver klædt på til, hvordan du skal agere i forhold til de krav, som du bliver mødt med fra forbrugere, aftagere, kunder, kreditgivere og lovgivere. Og endelig kan du få inspiration til, hvordan du fortsat kan skabe en sikker arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø for dine medarbejdere.

Landmand & Leder drives af SEGES Innovation og Landbrug & Fødevarers Sektor for Økonomi & Virksomhedsledelse. Udover Linkedin-siden består Landmand & Leder af en årlig konference, der næste gang løber af stablen i december 2023.

 

Følg Landmand & Leder her: www.linkedin.com/company/landmand-leder/

 

 

 

Seneste nyheder
Ny måde at indberette moms på direkte fra dit regn… Læs mere
Bedriftsbesøg: Vi tager til Balle Læs mere
Nu skal vi lave yoghurt Læs mere
SEGES Innovation inviterer til fødevarekonference Læs mere
Ny tilskudsordning giver tilskud til at udtage lan… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev