Nye regler for vaskepladser giver udfordringer for planteavlere

 

Siden årsskiftet har det været forbudt at bruge nedgravede beholdere på fylde-vaskepladser til marksprøjter, medmindre man har en gylletank. Det giver udfordringer for planteavlerne.

Der er kommet nye udfordringer for planteavlere og maskinstationer, der ikke har en gylletank. Siden 1. januar har det været et krav, at alle beholdere med spildevand fra fylde-vaskepladser til marksprøjter skal stå på jorden, og de må ikke længere være gravet ned.

”En af årsagerne er, at man har været lidt loren ved nogle af de beholdere, der stod under jorden. Nogle af dem var ståltanke, som kan ruste og dermed blive utætte”, siger Gunnar Schmidt, der er energi- & teknikrådgiver hos Byggeri & Teknik.

Han er desuden også ekspert i at rådgive landmænd om pladserne, hvor sprøjter bliver fyldt og vasket.

”Når beholderne kommer over jorden, kan man bedre holde øje med dem, hvis de springer læk, og desuden er det et krav, at beholderen har dobbeltsikring, hvis uheldet skulle være ude”, siger han.

Eneste undtagelse, hvor opsamlingsbeholderne stadig må være under jorden, er, hvis man har en fortank til gylle, hvor spildevandet fra vaskepladsen kan blive opsamlet i. Vandet fra pladsen skal herefter pumpes over i en gylletank.

Vinterudfordringer

For planteavlere eller maskinstationer uden gylletank er kravet altså, at beholderne skal stå på jorden. Et krav, der ikke er uden udfordringer.

” Kravet er irriterende, da alt vandet fra pladsen skal fyldes i en beholder. Ikke kun det, du bruger til at vaske med, men også det, der bliver opsamlet, når den ikke er i brug. Vi har nogle vintre, hvor det giver masser af vand, og der bliver der opsamlet meget fra sådan en plads, og det skal også opbevares i en beholder over jorden, forklarer”, Gunnar Schmidt.

Han påpeger desuden også udfordringerne med at frostsikre beholderne, når de skal stå på jorden.

”I 10 måneder af året er det ikke et problem, men vi har altså et problem med vinterforholdene ved sådan en beholder, og det er nok det mest irriterende. Vi er nødt til at have styr på, at beholderen ikke frostspringer”, siger han.

”Det er et problem, man er nødt til at forholde sig til, men det er også lidt drilsk. Vi skal finde ud af, hvordan vi gør det, og der har jeg endnu ikke en god løsning på, hvordan vi vintersikrer dem”.

Teknikrådgiveren har dog flere gode råd til planteavlerne.

”Noget af det, vi tilstræber, når der skal laves en ny fylde-vaskeplads, er at få den under tag, for så har man selv kontrol over, hvor meget vand, der skal opsamles. Når du er færdig med at bruge pladsen, kan opsamlingsbeholderen tømmes, og indholdet spredes ud på den behandlede mark, og så kan hele systemet stå tomt, indtil det skal bruges næste år. Så er det også fuldstændig lige meget, hvor meget det fryser”, påpeger rådgiveren.

Er det ikke muligt med en overdækket plads, kan en anden mulighed være at bruge beholdere, der er fleksible, så de bedre kan holde til at blive udvidet lidt, hvis vandet fryser.

Vaskeplads frem for marken

Kravene til en fylde- og vaskeplads er ret simple. Den skal have en tæt bund, der skal være kanter på pladsen, så væsken ikke kan løbe ud over, og så skal væsken kunne opsamles og pumpes over i en beholder. Har man ikke sådan en plads, er en mulighed at fylde og vaske sprøjten ude på marken. Her er der dog også krav, der skal opfyldes. Udover afstandskrav til eksempelvis vandløb og bordinger, skal vask og påfyldning af sprøjten ske på en ny fysisk placering hver gang for at undgå punktkildeforurening.

”Man kan godt klare sig uden en fylde-vaskeplads, hvis man kan overholde kravene ude på marken. Men dem, jeg kender, der har prøvet at nøjes med at bruge marken og nu har fået lavet en vaskeplads, de fortæller, at når de først er kommet sig over lommesmerterne ved investeringen, så er de rigtig glade for at have den”, siger Gunnar Schmidt.

Han vurderer, at en ny fylde-vaskeplads er svært at lave for mindre end 50.000 kroner og mener, at det nemt kan komme til at koste mere end 100.000 kroner, hvis man skal have en plads i en medium størrelse.

”Jeg ved ikke, hvor mange der mangler, men når vi spørger derude, er der stadig en del, der vasker ude i marken, og der er ingen tvivl om, at ren miljømæssigt, så kunne vi godt gøre tingene bedre end at vaske ude i marken”.

Få hjælp hos naboen

Vil man som planteavler ikke investere i en vaskeplads, har rådgiveren også et andet forslag. Nemlig at finde en nabo, der har en godkendt vaskeplads og en gylletank og så betale sig fra at bruge den.

”Så er der to, der kan blive glade for den ordning. Både planteavleren, der slipper for investeringen, og landmanden med gylletanken, der kan tjene lidt på det”, siger Gunnar Schmidt.

Han fortæller, at der ikke er nogle krav til, at sprøjten og traktoren skal vaskes efter brug, men hvis man ikke vasker dem, så skal begge dele parkeres på fylde-vaskepladsen eller under tag.

Der er kommet nye udfordringer for planteavlere og maskinstationer, der ikke har en gylletank. Siden 1. januar har det været et krav, at alle beholdere med spildevand fra fylde-vaskepladser til marksprøjter skal stå på jorden, og de må ikke længere være gravet ned.

”En af årsagerne er, at man har været lidt loren ved nogle af de beholdere, der stod under jorden. Nogle af dem var ståltanke, som kan ruste og dermed blive utætte”, siger Gunnar Schmidt, der er energi- & teknikrådgiver hos Byggeri & Teknik.

Han er desuden også ekspert i at rådgive landmænd om pladserne, hvor sprøjter bliver fyldt og vasket.

”Når beholderne kommer over jorden, kan man bedre holde øje med dem, hvis de springer læk, og desuden er det et krav, at beholderen har dobbeltsikring, hvis uheldet skulle være ude”, siger han.

Eneste undtagelse, hvor opsamlingsbeholderne stadig må være under jorden, er, hvis man har en fortank til gylle, hvor spildevandet fra vaskepladsen kan blive opsamlet i. Vandet fra pladsen skal herefter pumpes over i en gylletank.