Nu kan du igen søge tilskud til klima-lavbundsprojekter

Udgivet d. 02-10-2023 | Sabrina Brohus

Den 2. oktober åbner Miljøstyrelsens Klima-Lavbundsordning, hvor du som lodsejer har mulighed for at søge tilskud til at udtage dine kulstofrige landbrugsarealer.

 

Hvis du vælger at få lavet et klima-lavbundsprojekt, kan du få tilskud til både rådgiver og entreprenør. De vil hjælpe dig med at planlægge og gennemføre projektet, hvor der som en del af processen skal fjernes dræn og grøfter. Du får også dækket værditabet på de arealer, der tages ud af drift.

Når man får genskabt de naturlige afvandingsforhold, og arealerne bliver vådere, bremses nedbrydningen af jordens tørv, og udslippet af klimagasser bremses.

Klima-lavbundsprojekter kan føre mange positive effekter med sig udover selve klimaeffekten. Her kan man f.eks. nævne kvælstofreduktion, større naturværdi, bedre jagt eller brug af areal til afgræsning eller slæt.

Hvis du vil høre mere om muligheden for at lave et klima-lavbundsprojekt på dine arealer, skal du bare tage fat i din lokale udtagningskonsulent, som kan rådgive dig helt gratis.

Tag fat på din udtagningskonsulent

Lokale udtagningskonsulenter står klar til at give dig gratis hjælp til at søge Klima-Lavbundsordningen, hjælp til at lede dit klima-lavbundsprojekt eller agere sparringspartnere i klima-lavbundsprojekter ansøgt af kommune eller Naturstyrelsen.
www.udtagningskonsulenterne.dk

 

 

Seneste nyheder
Landboforeningen ansætter 3 nye medarbejdere Læs mere
Årets første bedriftsbesøg Læs mere
Vild med maskiner? Kom til bedriftsbesøg hos Kni M… Læs mere
Stemningsbilleder fra weekendens markedsdag Læs mere
Har du fået styr på den nye bogføringslov? Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev