Hurtigt internet - det skal vi længere ud på landet med

Udgivet d. 21-06-2023 | Sabrina Brohus

Dette års Bredbåndspulje prioriterer i højere grad end tidligere støtte til adresser længst ude på landet. 25 mio. af Bredbåndspuljens i alt 100 mio. kroner er således øremærket enkeltstående adresser med langt til nærmeste nabo.

Betingelserne for at kunne søge tilskud fra særordningen er, at der fra din adresse er mere end 800 m til den nærmeste tilskudsberettigede adresse – og mere end 200 meters vejafstand til nærmeste adresse, der allerede har adgang til mindst 1 Gbit/s download. På Djursland er der lige nu registreret 100 adresser, som opfylder disse betingelser. Alle registrerede adresser har med e-post fået info om Bredbåndspuljen.

Fristen for at søge særordningen er 2. juli - fristen for den almindelige ordning er 19. september.
Grunden til den tidlige frist er, at eventuelle tilbageværende penge overføres til den almindelige pulje, hvor flere adresser går sammen om at søge støtte. Det er set før, at der har været fejl i registreringen af adresser. Derfor er det også vigtigt at sige til, hvis der evt. er fejl ved registreringen af din adresse.

Gratis råd og vejledning
Du kan læse mere på djursonline.dk og på https://sdfi.dk/digital-infrastruktur/bredbaand/bredbaandspuljen 
Du kan også kontakte bredbåndskoordinator i Norddjurs og Syddjurs kommuner, Henrik Friis, og få gratis hjælp og rådgivning på - tlf. 6012 3802 - friis@syddjurs.dk - friis@norddjurs.dk.

På djursonline.dk finder du relevant info for Norddjurs og Syddjurs inklusive diverse links.
Du kan blandt andet klikke dig videre til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) og den officielle hjemmeside for Bredbåndspuljen 2023.

Seneste nyheder
Ny måde at indberette moms på direkte fra dit regn… Læs mere
Bedriftsbesøg: Vi tager til Balle Læs mere
Nu skal vi lave yoghurt Læs mere
SEGES Innovation inviterer til fødevarekonference Læs mere
Ny tilskudsordning giver tilskud til at udtage lan… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev