FremtidensLandmand 2024 – har du en kandidat på hånden?

Udgivet d. 15-09-2023 | Af Sabrina Brohus

 

For 6. år i træk kårer LandbrugsMedierne FremtidensLandmand. En kåring som skal hylder og præmierer 3 af de mange landmænd rundt om i landet, som tænker i nye, stærke forretningsmodeller. 

Vinderne får 25.000 kr. (før skat) og bliver portrætteret i artikler i LandbrugsAvisen i det efterfølgende år. Vinderne kåres til Plantekongressen 10. januar 2024.

Målet med kåringen er inspirere andre landmænd, der har innovative idéer og iværksætterlyst, til at få deres idé til at modne, vokse og udmønte sig i en forretning, der skaber vækst både for landmanden og erhvervet.

Sidste frist for at indstille kandidater er 25. oktober 2023.

Indstil din kandidat HER. 

LandbrugsMedierne kårer vindere i 3 kategorier:

Teknologi:

Prisen gives til en landmand, der har udviklet sin virksomhed via et teknologisk eller digitalt spring, som dermed optimerer og udvikler landbrugsvirksomhedens grundlæggende forretningsmodel. 

Afsætning:

Prisen gives til en landmand, der enten alene eller i samarbejde med andre har arbejdet med nye afsætningsmuligheder. Det kan både være et eksisterende eller nyt produkt, som afsættes via en eller flere nye salgskanaler. 

Bæredygtighed:

Prisen gives til en landmand, der har udviklet og iværksat bæredygtige initiativer i virksomheden, der har været med til at styrke én eller flere af virksomhedens bundlinjer; den miljømæssige, den sociale og den økonomiske bundlinje. 

(For alle priser gælder, at initiativet højst må være to år gammel, skal være kommercialiseret (men ikke nødvendigvis overskudsgivende endnu) og med udgangspunkt i primærlandmanden.)

Seneste nyheder
Landboforeningen ansætter 3 nye medarbejdere Læs mere
Årets første bedriftsbesøg Læs mere
Vild med maskiner? Kom til bedriftsbesøg hos Kni M… Læs mere
Stemningsbilleder fra weekendens markedsdag Læs mere
Har du fået styr på den nye bogføringslov? Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev