Deltidsudvalget ramte endnu engang plet

Udgivet d. 27-09-2023 | Sabrina Brohus

I sidste uge var kronvildtet på Djursland på dagsordenen, da Deltidsudvalget i Djursland Landboforening havde inviteret til efterårsmøde om forvaltning af kronvildt. Det blev i sandhed en aften med oplevelse, viden og debat om kronvildtet for de 41 fremmødte.

”Det var en fuldstændig gennemført aften. Alle i Deltidsvalget er utrolig glade for, at det endnu engang er lykkedes at finde et emne, som så mange finder relevant. Folk var i rigtig godt humør, og der blev simpelthen stillet så mange gode spørgsmål hele aftenen”, fortæller Tina Maaberg, projektkoordinator, Djursland Landboforening.

Temaaftenen startede hos Henrik Henningsen i Tustrup, som selv er en del af Deltidsudvalget. Han fortalte om sin bedrift og de udfordringer, som han har med kronvildtet. Denne aften blev der ikke set krondyr, men man kunne høre dem i skumringen. Efterfølgende samledes alle deltagerne i Fjerupgårde Forsamlinghus, hvor Erik Corfitz Petersen, som er en del af Landbo Biodiversitets gruppen i Djursland Landboforening, viste en flot film om kronvildt på landbrugsarealer. Det var i øvrigt også ham, som havde sørget for kronvildtspølserne til grillen.

Afslutningsvis holdte vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus et spændende oplæg og svarede på de mange spørgsmål om regulering af krondyrsbestanden og forvaltning af krondyr på bedriften.

Seneste nyheder
Landboforeningen ansætter 3 nye medarbejdere Læs mere
Årets første bedriftsbesøg Læs mere
Vild med maskiner? Kom til bedriftsbesøg hos Kni M… Læs mere
Stemningsbilleder fra weekendens markedsdag Læs mere
Har du fået styr på den nye bogføringslov? Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev