Nu kan du søge tilskud til metanreducerende foder i 2027

Udgivet d. 12-10-2026 | Sabrina Brohus

Landbrugere med mere end 50 konventionelle malkekøer kan nu søge tilskud til frivillig brug af metanreducerende foder i 2027.

Tilskudsordningen skal bidrage til at reducere metanudledningen fra konventionelle malkekøer. Tilskuddet gives til brug af metanreducerende fodertilsætningsstoffer med 3-NOP ud over de 80 dage med fodring, som er omfattet af det obligatoriske krav for de bedrifter, der opfylder kravet med 3-NOP.

For at kunne søge skal du have haft mere end 50 konventionelle malkekøer registreret i CHR på din bedrift den 1. oktober 2026. Bedrifter, hvor alle køer er økologisk certificerede eller under omlægning til økologi, er fritaget fra det obligatoriske krav.

Ansøgningen skal sendes via Tast selv senest 5. november 2026. Tilsagnet gælder for ét år, og tilskuddet udbetales samlet i forbindelse med ansøgning om udbetaling i 2028.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at du først må købe 3-NOP dagen efter, at du har sendt din ansøgning. Udgifter til køb foretaget tidligere kan ikke kompenseres.

Hvis du vælger 3-NOP, er Bovaer på nuværende tidspunkt det eneste godkendte fodertilsætningsstof med metanreducerende effekt hos kvæg. Ved ansøgning om udbetaling skal du kunne dokumentere, at du har købt 3-NOP.

Ansøgningsperioden er 8. oktober til 5. november 2026.

Du kan læse mere om ordningen og finde vejledningen hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø - HER

Seneste nyheder
Jens får 8 uger med jord under neglene Læs mere
Nu kan du søge tilskud til metanreducerende foder … Læs mere
Webinar sætter fokus på biomasse som en del af bed… Læs mere
Medlemsbladet er på vej Læs mere
Hvordan får vi solgt mere økologi? Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev