Landbruget er klar til omstilling – men politikerne skal tage ansvar
Udgivet d. 21-10-2026 | Sabrina BrohusDansk landbrug står over for omfattende politiske stramninger på kort tid. Formand for Djursland Landboforening, Mogens Hjort Jensen, bakker op om ønsket om mere natur, bedre vandmiljø og rent drikkevand, men advarer mod at ændre virksomhedernes vilkår så hurtigt, at de ikke kan nå at tilpasse sig.
Dansk landbrug og fødevareproduktion er under et betydeligt politisk pres. Med den grønne trepartsaftale og de efterfølgende stramninger af kvælstofreguleringen er der lagt op til store forandringer af det danske landskab og af vilkårene for at drive landbrug. Samtidig er der udsigt til yderligere krav til den animalske produktion.
For Mogens Hjort Jensen, formand for Djursland Landboforening, er det ikke ønsket om mere natur, biodiversitet og et bedre vandmiljø, der er problemet. Det er måden, forandringerne bliver gennemført på.
”Selvfølgelig går jeg ind for rent drikkevand, et rent havmiljø, en rig natur og ordentlig dyrevelfærd. Det gør vi alle, og landbruget er også klar til at bidrage. Men vi er nødt til at gøre det på en måde, hvor vi kan fastholde en stærk fødevareproduktion”, siger Mogens Hjort Jensen.
Han peger på, at landmænd gennem mange år har investeret betydelige beløb i deres bedrifter på baggrund af de godkendelser og regler, der gjaldt på investeringstidspunktet.
”Der findes ikke et husdyrbrug uden en kommunal godkendelse. Når man investerer millioner i sin virksomhed, gør man det i tillid til, at grundlaget for driften ikke pludselig bliver ændret fra den ene dag til den anden. Selvfølgelig skal regler kunne ændres, men det skal ske på en ansvarlig måde, hvor virksomhederne får en reel mulighed for at tilpasse sig.”
Omstillingen kræver tid og ordentlige rammer
Med den grønne trepart blev der i 2024 indgået en aftale om blandt andet mere natur, skov og biodiversitet samt et bedre vandmiljø. Siden er der kommet yderligere politiske krav til landbrugets reduktion af kvælstofudledningen. Samlet set står erhvervet derfor over for omfattende ændringer på relativt kort tid.
Ifølge Mogens Hjort Jensen rejser det også spørgsmål om retssikkerhed og erstatning, når allerede godkendte produktionsvilkår ændres med kort varsel.
”Dansk landbrug har altid været i stand til at tilpasse sig nye vilkår, og vi er også parate til at indgå i samarbejdet om de forandringer, der skal ske. Men det kræver tid, ordentlighed og rimelige rammer. Hvis man politisk beslutter at ændre forudsætningerne for en virksomhed så grundlæggende, må man også forholde sig til, hvad det betyder for de investeringer, der allerede er foretaget.”
Han understreger, at landbruget ikke er uvant med regulering og kontrol. Tværtimod er erhvervet allerede underlagt omfattende krav.
”Vi skal ikke have særbehandling. Vi skal have rimelige vilkår og en proces, hvor reglerne er til at forstå, og hvor man kan nå at indrette sig efter dem. Hvis vi vil bevare en stærk dansk fødevareproduktion, skal vi også passe på de virksomheder, der skal levere den.”
For Mogens Hjort Jensen handler det derfor ikke om at sige nej til udvikling, men om at sikre, at omstillingen sker på et grundlag, hvor både miljøhensyn, fødevareproduktion og retssikkerhed bliver taget alvorligt.
