Webinar: Tildelingslag i CropManager – præcision i praksis

Udgivet d. 09-03-2026 | Sabrina Brohus

 

Vil du have mere ud af dine marker – uden at bruge flere ressourcer? Præcisionslandbrug gør det muligt at målrette gødning, udsæd og planteværn efter afgrødens faktiske behov. Det giver højere udbytte, lavere omkostninger og en mere bæredygtig drift.

På SEGES Innovations webinar den 20. marts kl. 9.00 viser de, hvordan du med CropManager kan skabe og bruge tildelingslag, der gør præcision til en naturlig del af din hverdag.

Du får konkrete eksempler på variable indsatser:

  • N-gødning efter biomasse
  • P- og K-tildeling ud fra jordprøver
  • variabel udsæd
  • svampestrategier
  • spotsprøjtning baseret på hotspots

Du lærer, hvordan du hurtigt bygger graduerede tildelingslag, tilpasser dem efter dine egne markforhold og eksporterer dem direkte til marken. Efter webinaret står du stærkere til at træffe datadrevne beslutninger – og få mere værdi ud af hver hektar.

Husk, at du kan bruge tildelingslag som et selvstændigt værktøj, uden samtidig at skulle have et abonnement på CropManager Basic, hvis du ikke har brug for markstyringsdelen. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte SEGES Innovations kundesupport på kundecenter@seges.dk eller 7015 5015.

Kan du ikke deltage den 20. marts?

Så tilmeld dig alligevel HER, og få optagelsen sendt direkte til din e-mail.

Seneste nyheder
Ny medlemsaftale med Gram Slot Læs mere
Mød Vibe – ny planteavlskonsulent hos Djursland La… Læs mere
Nyt Fra Formanden: Interessen er der stadigvæk Læs mere
L&F går tæt på juraen i kvælstof og sprøjteforbud Læs mere
Tusindvis lagde vejen forbi de to gårde på Djursla… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev