Planteseminar 2026

Udgivet d. 05-01-2026 | Sabrina Brohus

En hel dag med aktuelle plantefaglige emner og praksisnær viden.

 

Djursland Landboforening inviterer til Planteseminar 2026 tirsdag den 27. januar på Landbocentret i Følle, Rønde. Dagen byder på en bred vifte af faglige indlæg, der tager fat i både aktuelle udfordringer og nye muligheder i planteavlen – med fokus på konkrete erfaringer, ny viden og dialog.

Programmet spænder vidt. Deltagerne kan blandt andet se frem til oplæg om lands- og lokale forsøg, hvor resultater fra 2025 bliver gennemgået og sat i perspektiv. Der bliver også dykket ned i spinat som afgrøde på Djursland – med både dyrkningsmæssige overvejelser, brug af robotteknologi og erfaringer direkte fra en bedrift.

Der sættes desuden fokus på klassiske afgrøder og aktuelle valg i markplanen. Blandt emnerne er:

  • Vårbyg – hvordan skabes det bedste såbed, med eller uden plov?
  • Rug i fremtidens markplan – mere rug og mindre hvede, blandt andet set i lyset af kvælstofudnyttelse og sygdomme
  • Ukrudt i fremtiden – græsukrudt, tidlig såning og aktuelle problemstillinger
  • Restprodukter i gødningsplanen – muligheder for at reducere omkostninger med fx gyllefibre, bioaske og andre restprodukter

Midt i det faglige program bliver der plads til et indslag om historien og smagen af Djursland, inden aftenen fortsætter med middag, faglige drøftelser og opsamling på dagens input.

Planteseminaret finder sted tirsdag den 27. januar 2026 kl. 14.15–21.00 på Landbocentret, Føllevej 5 i Rønde. Arrangementet er planlagt af Djursland Landboforening – Udvalget for Planter og natur. Prisen er 900 kroner ekskl. moms for aktive medlemmer og inkluderer forplejning. Der er plads til maksimalt 50 deltagere, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.

Tilmelding og det fulde program ses HER

Seneste nyheder
Brug tiden efter høst til at blive bedre til efter… Læs mere
Sæt den nye kvælstofregulering på pause Læs mere
Anna de Klauman bliver ny viceadministrerende dire… Læs mere
Kender du Årets Unge Landmand 2026 Læs mere
Aarhus Universitetshospital søger landbrugsbedrift… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev