På Djursland er der stor interesse for lavbundsprojekter

Udgivet d. 11-07-2024 | Sabrina Brohus

På Djursland har udtagningskonsulenterne Rikke Skyum og Mette Noe Bach arbejdet intenst på at skabe opmærksom på større udtagningsprojekter af lavbundsjorde. Det har nu mundet ud i 5 lodsejermøder vedrørende lavbundsprojekter, som alle er så konkrete, at kommunen nu kan arbejde videre med dem.

”Lodsejermøderne og de mulige projekter er vokset ud af, at vi har fået henvendelse fra lodsejere, som overvejede at medvirke i et lavbundsprojekt. Herefter har vi undersøgt, om det var et oplagt område, og kontaktet naboerne for at høre, om de er villige til at indgå i et projekt”, fortæller Mette Noe Bach, som er udtagningskonsulent og natur- og miljøkonsulent i Djursland Landboforening.

Lodsejermøderne har til formål at sætte de interesserede lodsejere sammen og få afklaret, om der er opbakning til at starte en forundersøgelse til et lavbundsprojekt op. På møderne deltager udtagningskonsulenterne, der er med på sidelinjen for lodsejerne. De fortæller, hvad et lavbundsprojekt helt konkret betyder for lodsejerne – om mulighederne for kompensation og jordfordeling. Derudover er enten den pågældende kommune eller Naturstyrelsen inviteret med for at fortælle om processen omkring et lavbundsprojekt.

”Vi må sige, at vi oplever stor interesse omkring deltagelsen i lavbundsprojekterne, hvilket betyder, at kommunen på nuværende tidspunkt har fem projekter, som de kan arbejde videre med”.

Seneste nyheder
Djursland Landboforening sidder med i Lokale Grønn… Læs mere
Gode rabatter på billetter til Hair - MCH Musical Læs mere
Ny formand for Økonomiudvalget Læs mere
Webinar: Orientering om håndtering af Bluetongue i… Læs mere
Få det fulde overblik over marken direkte fra føre… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev