Nyt fra formanden: Stormøde skal vise, at landbruget står sammen

Udgivet d. 24-08-2026 | Sabrina Brohus

Landbrug & Fødevarer har længe arbejdet intenst på at gøre regeringen og relevante politikere opmærksom på, hvilke konsekvenser den nye kvælstofregulering får for landets landmænd. Der er brugt rigtig meget tid på lobbyarbejde og på at forklare, hvad reguleringen konkret kommer til at betyde ude på bedrifterne.

Det ser desværre ikke ud til, at regeringen lytter.

Derfor har Landbrug & Fødevarer indkaldt til et stormøde i Odense. Jeg vil gerne opfordre så mange som muligt til at deltage. Det er vigtigt, at vi viser, at vi står sammen som erhverv, og at der er mange landmænd, som er bekymrede over den retning, vi er på vej i.

Djursland Landboforening har besluttet at leje en bus til dem, der gerne vil med til Odense. Vi skal hurtigt have et overblik over, hvor mange der ønsker at køre sammen.

Derfor er der senest tilmelding torsdag kl. 9.00.

Vi har talt om, at der kan være opsamling i både Ørsted og Følle. De nærmere praktiske oplysninger om tidspunkter og opsamlingssteder kommer jeg med torsdag.

Jeg håber, at rigtig mange vil med. Det er vigtigt, at vi står sammen og viser, at vi er mange, der tager konsekvenserne af den nye regulering alvorligt. Det er også vigtigt, at I også tilmelder jer mødet i Odense – de to systemer taler ikke sammen.

Tilmeld dig stormøde her: https://lf.dk/storm%C3%B8de

Ring eller skriv til sekretariatet i landboforeningen, hvis I ønsker at få en plads i bussen. Tlf.: 8791 2000 • e-mail: djursland@landboforening.dk

Seneste nyheder
Virkeligheden kalder. Nu skal vi stå sammen Læs mere
35 deltagere gik kreativt til værks med blomster Læs mere
Nyt fra formanden: Stormøde skal vise, at landbrug… Læs mere
Landbrug & Fødevarer indkalder erhvervet til storm… Læs mere
Unge landbrugere inviteres til debat om fremtidens… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev