Nye muligheder for permanent ekstensivering fra 2026

Udgivet d. 19-12-2025 | Sabrina Brohus

Fra 2026 bliver ordningen for permanent ekstensivering målrettet bestemte arealtyper samtidig med, at der åbnes for nye muligheder for naturtiltag. Nu kan du læse mere om, hvad ændringerne betyder, hvis du overvejer at søge et nyt tilsagn.

 

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) målretter fra 2026 ordningen for permanent ekstensivering mod kulstofrige landbrugsarealer samt arealer beliggende i oplande med et stort kvælstofindsatsbehov ifølge vandplanerne. Det betyder, at der fra 2026 kun kan søges tilsagn for disse arealer.

Treårig tilsagnsperiode med permanente bindinger

Søger du tilsagn om permanent ekstensivering med start den 1. januar 2026, er tilsagnsperioden treårig. I perioden – og efterfølgende – gælder en række betingelser, herunder forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning samt accept af et eventuelt kommende vådgøringsprojekt.

Betingelserne bliver gjort permanente, da der tinglyses en servitut på arealet. Servitutten gælder også efter tilsagnsperiodens udløb. Det er desuden vigtigt at huske, at tilsagnsarealerne skal indberettes i både tilsagnsår 2 og 3.

Mulighed for naturtiltag på arealer med permanent ekstensivering

Med tilsagn, der starter 1. januar 2026, bliver det muligt at etablere naturtiltag på arealer med permanent ekstensivering. Har arealet en naturværdi (HNV) under 5, kan der etableres småbiotoper på op til 1 hektar. Småbiotoperne må gerne tilplantes med træer og buske.

På arealer med HNV under 5 er det fortsat tilladt at jordbehandle og tilså arealet med frø fra hjemmehørende arter i hele tilsagnsperioden.

Vedvarende energi ikke tilladt

Det er ikke muligt at søge permanent ekstensivering på arealer, hvor der allerede er etableret vedvarende energianlæg som solceller. For nye tilsagn fra 2026 gælder det desuden, at der hverken må etableres solceller eller vindmøller på arealer omfattet af ordningen.

Kontakt os

Få et godt råd fra en af vores rådgivere

Rune Hjortbak

Rune Hjortbak
Udtagnings-, natur- og miljøkonsulent

8791 2034
2440 5993
rh@landboforening.dk
Seneste nyheder
Kødkvæg, naturpleje og godt landmandskab i praksis… Læs mere
Nyt fra formanden: Politisk samarbejde og Åbent La… Læs mere
Bedriftsbesøg: Når stald, mark og generationsskift… Læs mere
Maj er den perfekte måned til at komme i gang med … Læs mere
Nyt anlægskartotek i InterCount giver mere fleksib… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev