Nye funktioner i InterCount (1)

Udgivet d. 26-05-2026 | Sabrina Brohus

Mere fleksible godkendelsesregler, tydeligere adviseringsmails og små forbedringer i systemet skal gøre arbejdet i InterCount endnu mere enkelt og effektivt.

 

Der er nyt i InterCount for både nuværende og kommende brugere. Flere opdateringer giver nu bedre muligheder for at tilpasse godkendelsesprocesser og skaber samtidig et bedre overblik i den daglige brug af systemet.

For brugere med modulerne Køb, betal og salg samt Bogføring er der kommet nye muligheder i opsætningen af godkendelsesregler. Hvor reglerne tidligere alene kunne styres ud fra beløbsgrænser, kan de nu også tilpasses efter blankettype.

Det giver mulighed for mere præcist at bestemme, hvilke bilag der automatisk skal godkendes, uddelegeres eller sendes videre til ekstra godkendelse.

Har du allerede oprettet godkendelsesregler i InterCount, fortsætter de med at fungere præcis som hidtil.

Du finder opsætningen under:

Profilopsætning → Indstillinger → Regler for godkendelse af bilag

Samtidig er adviseringsmailsene fra InterCount blevet opdateret med tydeligere formuleringer, så det hurtigere fremgår, hvis der er noget, du skal reagere på. Det gør det lettere at bevare overblikket i en travl hverdag.

Derudover byder opdateringen på flere små forbedringer i systemet. Knapperne øverst på siden er blandt andet gjort større og mere synlige, og ved tabeller med kun én side slipper du nu for unødvendige klik ved markering af alle bilag.

Små justeringer – men med stor betydning for en mere smidig arbejdsgang.

Har du spørgsmål til InterCount, kan supporten kontaktes på telefon 8740 5040.

Seneste nyheder
Brug tiden efter høst til at blive bedre til efter… Læs mere
Anna de Klauman bliver ny viceadministrerende dire… Læs mere
Kender du Årets Unge Landmand 2026 Læs mere
Aarhus Universitetshospital søger landbrugsbedrift… Læs mere
Ny medlemsfordel: Få 15 procent rabat på AQUA Akva… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev