Leif Sylvester-værker bliver til eksklusive puder – kun for medlemmer

Udgivet d. 29-05-2026 | Sabrina Brohus

To af den danske kunstner Leif Sylvesters mest populære motiver kan nu fås som dekorative puder i gobelinvævning. Det gælder værkerne “GO’KO” og “Jordbærtyven”, som indgår i et tidsbegrænset tilbud frem til og med juli 2026.

Tilbuddet er eksklusivt og kan kun benyttes af aktive medlemmer af Landbrug & Fødevarer.

Puderne er produceret i klassisk jacquard- eller gobelinteknik af det historiske væveri Jules Pansu 1878, som fortsat har hovedkontor i Paris og produktion i Halluin nær den belgiske grænse – et område kendt for sin stærke tekstiltradition.

Udstilling og salg flere steder i landet.

De nye kunstpuder kan opleves i Axelborg på 5. sal hos Medlemmer & Branchesekretariater samt i udvalgte bolig- og møbelforretninger rundt om i landet. Blandt forhandlerne er blandt andet Slot Møbler.

Leif Sylvester er kendt som en af Danmarks mest folkekære nulevende kunstnere med virke inden for både musik, film, tv og billedkunst. Motiverne overføres her til tekstil i en eksklusiv boligkollektion.

Pris og vilkår

Den vejledende pris er 1.595 kroner, mens medlemsprisen er 1.000 kroner inklusive levering til adresse. Tilbuddet gælder frem til juli 2026. Rabatkode kan fås ved henvendelse til landboforeningen.

Seneste nyheder
Ny medlemsaftale med Gram Slot Læs mere
Mød Vibe – ny planteavlskonsulent hos Djursland La… Læs mere
Nyt Fra Formanden: Interessen er der stadigvæk Læs mere
L&F går tæt på juraen i kvælstof og sprøjteforbud Læs mere
Tusindvis lagde vejen forbi de to gårde på Djursla… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev