Landbrug & Fødevarer indkalder erhvervet til stormøde

Udgivet d. 22-08-2026 | Sabrina Brohus

 

Landbrug & Fødevarer inviterer medlemmer og samarbejdspartnere til stormøde om den alvorlige situation for erhvervet og de fatale konsekvenser, regeringens politik vil få for både landmænd, virksomheder, følgeindustri, landdistrikter og dermed Danmark som helhed.

Sjældent har der været længere fra den politiske virkelighed til den egentlige virkelighed. Regeringen og Folketinget fortsætter korstoget mod vores erhverv med en ny gødskningslov og kvælstofregulering. Det har L&F gentagende gange kritiseret voldsomt på grund af den manglende faglighed, de urealistiske målsætninger og de fatale konsekvenser. Derudover spænder regeringen ben for meget af det vigtige arbejde, der foregår i de lokale treparter.

Meget peger på, at vi i starten af september står med en vedtaget gødskningslov, men stadig en ufærdig kvælstofregulering, hvor det faglige grundlag fortsat er aldeles mangelfuldt og først bliver justeret efter, at lovforslaget er vedtaget. Samtidig fortsætter forhandlingerne om et nationalt sprøjteforbud.

Og som jeg tidligere har sagt, så ved vi faktisk ikke, hvad der er værst: At politikerne ikke forstår, hvad de er i gang med – eller at de er ligeglade.

Den sidste rest af sund fornuft synes på vej i graven. Meget tyder på, at retssikkerheden følger med. Men vi stopper ikke med at advare politikerne og synliggøre konsekvenserne af regeringens politik. Vi kæmper videre. Det skylder vi hinanden og dem, der kommer efter os.

Jeg håber, vi ses i Odense.

Mødet finder sted mandag den 31. august  kl. 15 i Odense Congress Center.

Med venlig hilsen
Søren Søndergaard
Formand for Landbrug & Fødevarer

Læs mere og tilmeld dig HER:

Seneste nyheder
Nyt netværk skal styrke kvinder tæt på landbruget Læs mere
Webinar sætter fokus på fremtidens danske frøprodu… Læs mere
Mogens Hjort Jensen genvalgt til Landbrug & Fødeva… Læs mere
Stor interesse for tilskud til miljø- og klimatekn… Læs mere
Få 20 % rabat på Jul på Gavnø Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev