Høsten er i hus på Djursland – vandet gør forskellen

Årets høst er stort set i hus på Djursland. På de gode jorde er udbytterne flere steder overraskende gode, mens tørken har sat tydelige spor på de lettere jorde, hvor der ikke har været mulighed for at vande. Nu er det især græs og majs, der bekymrer – og der er brug for regn, hvis kvægbrugerne skal have foder nok til næste sommer.

Høsten er stort set afsluttet på Djursland, og årets høsttur med Peter A. Poulsen, formand for Udvalget for Planter og Natur i Djursland Landboforening, tegner et billede af en høst med store forskelle.

Hvor der har været adgang til vand og på de bedre jorde, er udbytterne flere steder rigtig gode. På den lettere jord, hvor afgrøderne har været helt afhængige af nedbøren fra oven, har den tørre sommer derimod kunnet mærkes.

Og selv om kornet nu er høstet, er konsekvenserne af den tørre sommer langt fra overstået.

 
”Der er ingen græs i år”

Hos Jens Hansen ved Kni Maskinstation er landbrug og maskinstation tæt forbundet. Omkring 75 procent af omsætningen kommer fra maskinstationen, mens de resterende 25 procent kommer fra landbruget. Hver morgen møder omkring 14 medarbejdere ind. I år er der dog mindre at lave for maskinstationen end normalt.

”Vi kunne ønske, at finsnitterne kunne komme ud at køre noget mere. Jeg tænker især på kvægkunderne – de kigger i siloen, og bunken er ikke særlig stor. Der er ingen græs i år. Det er noget pis,” siger Jens Hansen.

Jens Hansen driver omkring 1.100 hektar, hvor der blandt andet dyrkes korn, græsfrø og kartofler. Han har i år kun 100 hektar kartofler, og især forskellen mellem vandet og uvandet jord har været tydelig.

Vårbyggen på de gode, vandede jorde har givet omkring 5,5 tons i gennemsnit. På den uvandede jord har hveden derimod været en katastrofe. I en rugmark ved siden af en vandet mark var forskellen hele 3,5 tons.

”Når vi ikke får hjælp fra oven, har vi slet ikke vandkapacitet til alle arealerne. Uvandet jord gør ondt i år,” siger Jens Hansen.

Rapsen har overrasket positivt og har ifølge Jens Hansen klaret tørken bedre end mange andre afgrøder. Høsten har desuden været nem at bjærge. Kornet har været tørt, og der har stort set ikke været udgifter til tørring. Men det er ikke kun økonomien i planteavlen, der fylder hos Jens Hansen. Han tænker især på de kvægbrugere, som maskinstationen normalt laver grovfoder til.

”Der kommer til at mangle noget til kvægfolkene. Det er en stor post økonomisk. Hvis ikke vejret vender, kan jeg være bekymret for dem.”

 
Gode udbytter trods tørken
Hos mælkeproducent Sten Hansen i Gjerrild har den gode jord været med til at sikre fine udbytter trods den tørre sommer. Han driver 450 hektar og har 225 årskøer. Han har ikke mulighed for at vande, men den gode muldjord har været en fordel i årets tørre sæson.

Korn og raps er høstet, og udbytterne ligger på mellem 7 og 11 tons. Rapsen har overrasket positivt, mens hvede og rug har leveret som forventet. Rugen har givet omkring 8 tons, mens vår- og maltbyggen har givet mellem 6 og 7,5 tons. Det sidste havde Sten Hansen været spændt på efter en sommer, der på flere måder har mindet om 2018.

”Jeg var noget bekymret for vårbyggen, da vi fik den her tørke. Men det har faktisk overrasket positivt. Vi havde et rigtig godt forår, da vi såede, og afgrøderne har været modstandsdygtige,” fortæller Sten Hansen.

Han leverer som udgangspunkt sit korn til foderstoffen og har indrettet sig, så kornet kan tippes af på gården og hentes derfra. Det giver både fleksibilitet og plads til at fortsætte arbejdet på bedriften. Selv om tørken også har ramt græs og majs, kommer Sten Hansen ikke til at mangle foder til sine køer. Han har bevidst opbygget en stor lagerbeholdning.

”Jeg vil aldrig stå i en situation, hvor jeg mangler foder og skal ud og købe ind efter en dårlig høst. Det er en strategi, vi har valgt.”

Vandet giver en klar fordel
Hos slagtesvineproducent Lars Laursen i Vester Alling er høsten netop afsluttet. Han har høstet omkring 280 hektar, hvoraf de 160 hektar er hans egne. Han beskriver årets høst som fantastisk.

”Det er ikke så stort som sidste år, men jeg klager ikke over udbytterne,” siger Lars Laursen.

Vårbyggen på den vandede sandjord har givet omkring 6,5 tons. Det samme gælder vårbyggen på den gode jord hjemme på ejendommen. Til gengæld har det krævet betydeligt mere arbejde, fordi afgrøderne på den vandede jord er blevet vandet tre gange. Rapsen har givet omkring 4,7 tons, og også græsfrøet har leveret et godt resultat. Lars Laursen har dog kunnet vande de arealer, der ligger i Gjesing – ikke dem hjemme på ejendommen.

En tredjedel af årets korn er prissat på forhånd. Resten af kornet skal blandt andet bruges til hans egen svineproduktion, hvor han hvert år modtager 4.000-5.000 tons korn til de omkring 7 kilo tunge grise, som senere bliver slagtesvin.

 

Høsten er i hus – men tørken er ikke glemt
Årets høst viser ifølge Peter A. Poulsen tydeligt, hvor stor betydning jordtype og adgang til vand har fået.

”På de gode jorde har høsten været til den positive side. Men på den lettere jord, hvor man ikke har kunnet vande, har den tørre sommer virkelig kunnet mærkes. Hvis vi sammenligner med 2018, er det trods alt bedre i år, men vi er langt fra færdige med at se konsekvenserne af tørken.”

Især græs, majs og kartofler er fortsat udfordrede. Og hvor kornet nu er i hus, står mange kvægbrugere tilbage med spørgsmålet om, hvorvidt der er foder nok til næste sommer.

Derfor er behovet for regn akut.

”Der skal regn til nu. En græsmark skal have vand, hvis den skal komme sig – nogle steder ligner den lige nu en kokosmåtte. Hvis den her type sommer med varme og tørke bliver standarden, bliver landmanden nødt til at tænke i investeringer i vandingsanlæg de steder, hvor det er muligt,” siger Peter A. Poulsen.