Her får du datoerne for landboforeningens bedriftbesøg

Udgivet d. 01-04-2025 | Sabrina Brohus

Djursland Landboforening har fastsat datoerne for alle foreningens bedriftsbesøg. Udvalget for Planter og Natur har i år valgt at sætte særligt fokus på Grøn Trepart ved tre af besøgene.

 

Udvalget for Planter og Natur i Djursland Landboforening har i år udvalgt tre bedriftsbesøg, hvor der vil være særlig fokus på Grøn Trepart. Disse besøg finder sted tirsdag den 6. maj hos Steen K. Hansen, Gjerrild, tirsdag den 13. maj hos Anders Laursen, Karlby, og tirsdag den 27. maj hos Peter A. Poulsen, Ørsted.

Ved disse besøg bliver der givet konkrete forslag til, hvad man kan lave på den konkrete bedrift. Desuden vil Rikke Skyum, chef for Land, miljø & erhverv, give en opdatering på, hvordan det går i de Lokale Grønne Treparter.

Tirsdag den 6. maj 2025 kl. 19.30. Bedriftsbesøg hos Steen K. Hansen – kvægbrug med 40 ha planteavl. Fokus på Grøn Trepart – Gjerrild sø/lavbundsområde. Mødested: Troldhøjvej 10, Gjerrild, 8500 Grenaa

Tirsdag den 13. maj 2025 kl. 19.30. Bedriftsbesøg hos Anders Laursen – svinebrug med ca. 200 ha. Fokus på minivådområde. Mødested: Krogsbækvej 19, Karlby, 8543 Hornslet

Tirsdag den 20. maj 2025 kl. 19.30. Bedriftsbesøg hos Niels Ejnar Rytter – 275 ha planteavl.
Fokus på kartofler. Mødested: Fævejlevej 8, Allelev, 8570 Trustrup

Tirsdag den 27. maj 2025 kl. 19.30. Bedriftsbesøg hos Peter Poulsen – fokus på spotsprøjtning og tanker om minivådområde. Mødested: Sygehusvej 36, 8950 Ørsted

Mandag den 2. juni 2025 kl. 19.30. Deltidsudvalget inviterer til bedriftsbesøg hos Lime Østergaard, v/Helle og Jørgen Schmidt – hestebedrift. Hør om bedriften med opstaldning af heste, løsdrift, vandrefold og hegning. Mødested: Bondehavevej 2, 8544 Mørke

Tirsdag den 3. juni 2025 kl. 19.30. Kvægbrugsudvalget arrangerer bedriftsbesøg hos Richard S. Olesen. Mødested: Ny Lufthavnsvej 29, Stabrand, 8400 Ebeltoft

Tirsdag den 17. juni 2025 kl. 19.30. Økologisk bedriftsbesøg – hos Gl. Estrup Gartneri. Mødested: Er endnu ikke fastlagt – nærmere info følger på hjemmesiden.

Bedriftsbesøgene er gratis, alle er velkomne, og der kræves ingen tilmelding.

Seneste nyheder
Webinar: Hold de ubudne gæster for døren – også di… Læs mere
Se med her, hvis du mangler en julegave til hele f… Læs mere
Ansøgningsrunde til klima-lavbunds-projekter og vå… Læs mere
Stor interesse for møde om grønne treparter – nyt … Læs mere
InterCount: Nye mapper i Arkiv Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev