Grøn trepart i praksis – hvordan påvirker det landbrugets økonomi?

Udgivet d. 28-10-2025 | Sabrina Brohus

Hvordan kommer den grønne trepart til at påvirke landbrugets finansiering og skat?
Det spørgsmål stiller Økonomiudvalget i Djursland Landboforening skarpt på, når de inviterer til fyraftensmøde onsdag den 12. november kl. 17.00 i foreningens lokaler i Følle.

Aftenen byder på både faglig indsigt og god mad – med fokus på, hvordan de nye grønne initiativer konkret kommer til at påvirke den enkelte landmands økonomi.

Første oplæg kommer fra Bent Bjerrum, vicedirektør og udlånschef i DLR, som sætter spot på landbrugets fremtidige finansiering ved implementering af den grønne trepart.

Efter aftensmaden, som traditionen tro består af karbonader med grønærter, tager Henrik Larsen, afdelingschef i Djursland Landboforening, over. Han vil gennemgå den skattemæssige behandling ved udmøntning af den grønne trepart i praksis og give deltagerne konkrete eksempler på, hvad det betyder for driften.

Af hensyn til bespisning er der tilmelding senest fredag den 7. november 2025 kl. 12.00 til landboforeningens sekretariat på tlf. 8791 2000 eller HER

Seneste nyheder
Brug tiden efter høst til at blive bedre til efter… Læs mere
Sæt den nye kvælstofregulering på pause Læs mere
Anna de Klauman bliver ny viceadministrerende dire… Læs mere
Kender du Årets Unge Landmand 2026 Læs mere
Aarhus Universitetshospital søger landbrugsbedrift… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev