Fakta i valgkampen

Udgivet d. 23-03-2026 | Sabrina Brohus

Valgkampen er præget af mange tal og påstande. Her har Landbrug & Fødevarer samlet medierettelser og dokumentation, der kan bidrage til en faktabaseret debat om fødevareerhvervet.

 

Fakta om nitrat i drikkevand

Nitrat i miljøet stammer dels fra landbrugets anvendelse af næringsstoffer på markerne, dels fra naturlig dannelse i jorden. Også spildevand og atmosfærisk nedfald kan bidrage til nitratindholdet.

Nitratniveauer i grundvandet varierer betydeligt afhængigt af lokale geologiske forhold. I områder med kalkholdig undergrund, eksempelvis omkring Aalborg, er nitratindholdet i grundvandet naturgivent højere – også i områder uden landbrugsdrift. 

Den nuværende grænseværdi for nitrat i drikkevand er fastsat til 50 mg/l på baggrund af EU’s sundhedsfaglige anbefalinger. Forslaget om en ny grænseværdi på 6 mg/l er på nuværende tidspunkt alene en anbefaling fra en ekspertgruppe, som myndighederne fortsat er i gang med at vurdere. I en rapport fra 2023 slår Miljøstyrelsen fast, at indhold i nitrat i grundvandet under naturområde og skov nogle steder vil være over 6 mg/l. Derfor vil en ny grænseværdi nogle steder være svær at leve op til, også steder, hvor der ikke er landbrugsdrift.

I Aalborg har vandforsyningen selv valgt at rense drikkevandet til et niveau under 15 mg/l. Det ligger væsentligt under den nuværende grænseværdi på 50 mg/l og er et lokalt valg foretaget af vandforsyningen. På Aalborg Forsynings hjemmeside gør de opmærksom på, at vandet overholder EU's grænseværdier. 

Det er vigtigt at slå fast, at nitrat og pesticider er to forskellige ting. Nitrat kommer fra gødning og bruges som næring til planterne, mens pesticider anvendes til at bekæmpe ukrudt, svampe og skadedyr, så afgrøderne kan vokse bedst muligt.

Landbruget følger gældende regler og myndighedernes anbefalinger for anvendelse af gødning. Reguleringen af gødskning i Danmark er allerede omfattende og bygger på en række faglige vurderinger af hensynet til miljø og grundvand. 

Siden opdateres løbende HER.

Seneste nyheder
Nyt netværk skal styrke kvinder tæt på landbruget Læs mere
Webinar sætter fokus på fremtidens danske frøprodu… Læs mere
Mogens Hjort Jensen genvalgt til Landbrug & Fødeva… Læs mere
Stor interesse for tilskud til miljø- og klimatekn… Læs mere
Få 20 % rabat på Jul på Gavnø Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev