Djursland Landboforening presser på: Treparten må ikke gå i stå

Ny kvælstofregulering presser lokale løsninger – formand Mogens Hjort Jensen beder partiforeninger på Djursland om at bringe sagen videre nationalt.

 

Formand for Djursland Landboforening, Mogens Hjort Jensen, har sendt et brev til partiforeningerne på Djursland med en klar opfordring: Den nye kvælstofregulering risikerer at spænde ben for det lokale arbejde i de grønne treparter, hvis der ikke sker justeringer i overgangsperioden.

I brevet peger han på, at reguleringen stiller krav om hurtige og markante reduktioner i kvælstofudledningen, mens de løsninger, der arbejdes med i treparterne – herunder vådområder, lavbundsprojekter og arealomlægning – først har effekt om tre til fem år. Dermed opstår der et misforhold mellem politiske krav og den praktiske virkelighed i marken.

”Vi står med en opgave, som landbruget gerne bidrager til at løse, men som i sin nuværende form ikke kan løses uden justeringer”, understreger Mogens Hjort Jensen.

Formanden fremhæver, at midlertidig arealudtagning i praksis er vanskelig at anvende, fordi der mangler klarhed over konsekvenserne på bedriftsniveau og samspillet med de nye kvælstofkvoter. Samtidig betyder den nuværende fordelingsmodel, hvor 25 procent af udledningskvoten fordeles ens på alle hektar, at nogle bedrifter rammes væsentligt hårdere end andre – uden at den samlede miljøeffekt ændres.

Ifølge brevet kan den samlede regulering i 2026 desuden få den konsekvens, at andre indsatser som skovrejsning, naturprojekter og drikkevandsbeskyttelse må sættes på pause, fordi arealerne allerede er bundet af de akutte reduktionskrav.

Djursland Landboforening har derfor sendt konkrete forslag til justeringer videre til partiforeningerne med opfordring til, at sagen bringes op på nationalt niveau. Målet er at sikre, at treparternes langsigtede arealomlægninger kan gennemføres, samtidig med at udledningskravene overholdes.

”Spørgsmålet er, om det er muligt både at sikre fremdrift i treparterne og samtidig leve op til de nye krav – eller om værktøjskassen bør justeres uden miljømæssige konsekvenser”, skriver Mogens Hjort Jensen.