Bestil årets blomsterstriber nu – Kjeld kører ud i starten af maj

Udgivet d. 23-04-2026 | Sabrina Brohus

 

Fristen nærmer sig for bestilling af årets blomsterstriber. Vil du være med i år, skal du tilmelde dig inden 28. april.

Foråret er over os, og det betyder, at det igen er tid til at få blomsterstriberne i jorden. Djursland Landboforening gentager succesen fra sidste år, og konceptet er det samme: nem etablering, synligt resultat og en god fortælling om landbruget.

Kjeld Andreasen kører ud med rotorsåsættet omkring 1. maj, og vil du have en blomsterstribe med i år, skal du huske at bestille senest den 28. april. Når du har tilmeldt dig, er det eneste, du selv skal sørge for, at jorden er klar – enten pløjet eller harvet – til en til 3,5 meter bred stribe. Resten klarer Kjeld.

Der er igen i år mulighed for at vælge mellem to forskellige blomsterblandinger: en 1-årig konventionel blanding med blandt andet dværgsolsikke og en flerårig økologisk blanding. Vælger du den flerårige løsning, skal du være opmærksom på, at den mest farverige blomstring primært ses i det første år, mens striben året efter vil være domineret af kløver.

Som noget, mange har haft glæde af tidligere, er det også muligt at få opsat et skilt i blomsterstriben, hvis den ligger ud til en vej. Skiltet inviterer forbipasserende til at plukke en buket og sender samtidig en positiv hilsen fra landmanden. Derudover bliver blomsterstriberne vist på et oversigtskort på foreningens hjemmeside – hvis du ønsker at være med.

Vil du være med til at skabe synlighed og gode oplevelser i landskabet, så bestil din blomsterstribe HER

Du er også velkommen til at kontakte Kjeld Andreasen direkte for tilmelding eller spørgsmål.

Kontakt os

Få et godt råd fra en af vores rådgivere

Kjeld Andreasen

Kjeld Andreasen
Forsøgsleder

8791 2056
2939 5389
ka@landboforening.dk
Seneste nyheder
Brug tiden efter høst til at blive bedre til efter… Læs mere
Anna de Klauman bliver ny viceadministrerende dire… Læs mere
Kender du Årets Unge Landmand 2026 Læs mere
Aarhus Universitetshospital søger landbrugsbedrift… Læs mere
Ny medlemsfordel: Få 15 procent rabat på AQUA Akva… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev