Satellitkontrol – sådan gør du

Udgivet d. 11-07-2025 | Af Sabrina Brohus

 

Den 14. juli udsender SGAV høringsbreve om arealanvendelse til landbrugere, hvor der er fundet overtrædelser i satellitkontrollen. Den 17. juli udsendes der høringsbreve om overholdelse af slånings- og pløjeforbud. Det er vigtigt, at eventuelle høringsbreve besvares inden høringsfristen, uanset om man er enig eller uenig med den satellitbaserede kontrol. Husk at hente den nye app: Jordbrugsfoto.

Den 14. og 17. juli udsender SGAV (Tidl. Landbrugsstyrelsen) høringsbreve i forbindelse med den satellitbaserede kontrol på: korrekt arealanvendelse, slåning af brak i forbudsperioden og pløjning af arealer i bioordninger.

Er du uenig i høringsbrevet fra den satellitbaserede kontrol, kan du anvende SGAVs nye app Jordbrugsfoto til at indsende georefererede billeder og kommentarer som dokumentation for, at satellitkontrollen har taget fejl.

Sådan gør du

Når du modtager et høringsbrev, vil der automatisk blive oprettet en ”opgave” i appen til den/de mark(-er), som der er modtaget et høringsbrev på. Det er ved at åbne opgaven, at du har mulighed for at indsende billeddokumentation.

Billederne kan kun tages, når du står i den pågældende mark, som opgaven omhandler. Har du mobildækning på stedet, kan du løse opgaven i marken. Har du ikke mobildækning, da har du fortsat mulighed for at tage billeder med appen, men billeder kan først indsendes, når du igen har mobildækning.

Billederne er georefererede, så uanset om der er mobildækning eller ej, er det kun muligt at tilknytte billeder, som er taget på/ved marken.

HUSK, at billederne SKAL tages med kamerafunktion i appen. –Billeder taget med telefonens kamerafunktion kan ikke anvendes.

Modtager du et høringsbrev, og har du brug for hjælp til at besvare det, er du velkommen til at kontakte: Mads Gravesen Jensen på tlf: 2835 0193 eller Jakob Ulstrup på tlf: 2835 0184

Seneste nyheder
Satellitkontrol – sådan gør du Læs mere
Få lavet dit spotsprøjtekort hos landboforeningen Læs mere
Djurslandgården får besøg af årets første gæster Læs mere
Ansøgningsrunden for Pleje af græs-og naturarealer… Læs mere
InterCount: 1. september nærmer sig, er du klar ti… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev