Planteavl med færre pesticider og mere præcision – er du klar til næste skridt?

Udgivet d. 22-10-2025 | Sabrina Brohus

Hvordan ser fremtidens planteavl egentlig ud? Kan vi dyrke hvede næsten uden svampemidler, og hvad betyder de nyeste krav til kvælstof og kemi i marken? Djursland Landboforening inviterer til årets planteavlsmøder, hvor faglige eksperter stiller skarpt på alt fra sprøjtefri produktion og nye rapstyper til grøn trepart og EU’s fødevarepolitik. Det hele foregår i godt selskab med kolleger, konsulenter – og smørrebrød.

To møder – ét stærkt program

Onsdag den 5. november kl. 18.00–22.00 afholdes årets første planteavlsmøde hos Djursland Landboforening på Føllevej 5, 8410 Rønde. Kan du ikke der, får du chancen igen tirsdag den 11. november om eftermiddagen, kl. 12.00-16.00, hvor programmet gentages i sin helhed.

Mødet indledes med velkomst ved Peter A. Poulsen, formand for Udvalg for Planter og Natur, og der vil naturligvis være en kaffepause midtvejs. Praktisk info og tilmelding:

Tilmelding til de to møder hhv. senest mandag den 3. november kl. 12.00 og fredag den 7. november kl. 12 på tlf: 8791 2000 eller elektronisk tilmelding HER.

Gratis for aktive medlemmer – 250 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer og der serveres smørrebrød.

Årets program byder bl.a. på:

  • Præcisionsjordbrug: Hvor langt er vi?
    v/ Mads Gravesen Jensen
  • Hvede uden svampemidler?
    v/ Christina Siegumfeldt
  • Planteavl helt uden kemi
    v/ Jakob Ulstrup
  • Nye rapstyper
    v/ Charlotte Udsen
  • Ny kvælstofregulering
    v/ Carsten Kløcher
  • Status på Grøn Trepart
    v/ Rikke Skyum
  • Planteavlsåret 2025 – overblik og anbefalinger
    v/ Carsten Kløcher
Seneste nyheder
Planteavl med færre pesticider og mere præcision –… Læs mere
LandmandsPension - ny forsikrings- og pensionsafta… Læs mere
Aktuelt fyraftensmøde: Højaktuelle griseemner, ste… Læs mere
Dine leverandører kan levere e-faktura direkte til… Læs mere
Spar 15 % på (u)hyggelige og magiske oplevelser i … Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev