Når man kan få alting ud af ingenting
Udgivet d. 19-08-2025 | Sabrina BrohusI New Zealand har man et udtryk, som hedder ”Wire nr. 8 mentalitet". Udtrykket går i sin enkelthed ud på, at man kan få alting ud af ingenting, og mentaliteten er blevet et symbol på newzealandsk opfindsomhed og evnen til at finde løsninger på problemer ved at bruge de materialer, der er lige ved hånden.
Forleden var Rune Hjortbak, udtagningskonsulent i Djursland Landboforening, ude for at se på en potentiel placering af et minivådområde, og her fik han sig lidt af et ”Wire nr. 8 mentalitet"-moment – lige der midt på Djursland.
Rune ved af erfaring, at der kan være rigtig langt ned i en drænbrød. Derfor har han altid en metalstang med, hvor han har fastspændt prøveflasken med en lille elastik. Brønddybden var i mellemtiden ikke Rune og landmandens eneste problem denne dag. Høje brændenælder besværliggjorde arbejdet, så nælderne blev nedlagt med metalstangen, men da prøven så skulle tages, var det lille elastik gået tabt i kampens hede. Der var alligevel alt for langt hjem til køkkenskuffen med madelastikkerne, så landmanden gik ned til sin bil, rodede lidt rundt i den og kom tilbage med en metaltråd, som så kunne vikles om flasken, og prøven blev taget. ”Wire nr. 8 mentalitet" – det gælder altså også i dansk landbrug.