Tak for din store indsats Bente. Vi ønsker dig mange gode år som pensionist

Udgivet d. 30-10-2023 | Sabrina Brohus

Medlemmer, landmandskunder og kollegaer var fredag formiddag samlet på landbocenteret i Følle for at sende Bente Empacher godt på pension efter 23 år i regi af landboforeningen.

Bente startede i 1974 som elev hos Mogens Bager i Grenaa. Det var det firma, som senere blev til revision Øst og KPMG. Efter elevtid blev hun ansat hos Borup Andersen ligeledes i Grenaa, hvor hun var i 20 år frem til 1996. Fra 1996 til 2000 var Bente ansat hos revisor Knud Bager i Voldby, men så manglede landboforeningen en assistent, og Bente startede på landboforeningens kontor i Grenaa den 1. juli 2000.

” Det er en fornøjelse at arbejde sammen med dig. Dit arbejde er af en meget høj kvalitet, og du er ekstremt pligtopfyldende i forhold til de aftaler, der laves. I det hele taget er du et meget ordentligt menneske – med en udpræget retfærdighedssans, men også med en pragmatisk tilgang til problemløsningen”, lød det blandt andet i Henrik Larsens afskedstale.

Kære Bente, alle i landboforeningen ønsker dig alt det bedste i din nye pensionisttilværelse. Tusind tak for din indsats her i landboforeningen.

.

Seneste nyheder
Flere væsentlige ændringer i Minivådområdeordninge… Læs mere
Stemningsbilleder fra Balle Læs mere
Bedriftsbesøg: LandboUngdom sørger for den grilled… Læs mere
Status på Grøn trepart – medlemsmøde med Søren Søn… Læs mere
Landboforeningen står klar på årets Landbrugsmesse… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev