Nu kan der også søges tilskud til minivådområde på Djursland

Udgivet d. 19-05-2023 | Sabrina Brohus

Til juli bliver det atter muligt at søge om tilskud til et minivådområde. Puljen forventes at være åben fra den 6. juli til 30. september 2023. På Djursland forventer vi, at der nu også åbnes for ansøgninger om minivådområder i oplandet til Kattegat.

Hidtil har det kun været bedrifter i Randers Fjord-oplandet, som kunne søge tilskud til et minivådområde. I 2023 forventer vi, at der også bliver mulighed og behov for at anlægge minivådområder i oplandet til Kattegat.

Baggrunden er et forventet indsatskrav for kvælstof for Kattegat-oplandet i de kommende vandplaner.

Sandjord udløser drænvandsprøver – første gang i sommeren 2023

Ønsker man at etablere et minivådområde, skal der være et hoveddræn, som minivådområdet kan kobles på – og drænet skal afvande et drænopland på mindst 20 hektar. Hvis der hovedsageligt er lerjord i drænoplandet, kan der søges om et minivådområde allerede i 2023. Men hvis drænoplandet er sandjord, skal der tages drænvandsprøver hen over dyrkningssæsonen, første gang i sommeren 2023.

Gratis rådgivning

Hvis du er interesseret i at få et minivådområde på din jord, er du meget velkommen til at kontakte os for at få afklaret mulighederne. Hvis der er meget sandjord i oplandet, kan vi også få planlagt udtagningen af drænvandsprøver. Rådgivningen om minivådområder er gratis, og det samme gælder udtagning af drænvandsprøver.

Hvad er et minivådområde?

Minivådområder renser drænvandet for nitrat. Et minivådområde består i princippet af en række ”forsinkelsesbassiner”, som kobles på et eksisterende dræn. Når drænvandet har passeret bassinerne i et minivådområde, vil indholdet af nitrat være faldet med cirka 20 procent.

Her kan der søges tilskud til minvådområder

Seneste nyheder
Landboforeningen står klar på årets Landbrugsmesse… Læs mere
Landboforeningen ansætter 3 nye medarbejdere Læs mere
Årets første bedriftsbesøg Læs mere
Vild med maskiner? Kom til bedriftsbesøg hos Kni M… Læs mere
Stemningsbilleder fra weekendens markedsdag Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev