Landboforeningen gennemfører en større kundekendskabsprocedure

Udgivet d. 06-02-2024 | Sabrina Brohus

Hvidvaskloven kræver blandt andet, at danske revisionsvirksomheder skal gennemføre en kundekendskabsprocedure. Tidligere har Djursland Landboforening manuelt stået for indhentning af kundernes identitsoplysninger, men nu bliver den procedure digitaliseret med et netop indkøbt program, som skal hjælpe med at opfylde alle forpligtelser ved hvidvaskloven på en effektiv måde.

I forbindelse med implementeringen af dette program, har regnskabsafdelingen i Djursland Landboforening ansat Kathrine Bachmann Larsen som studentermedhjælp i første halvår 2024. Kathrine er i gang med sidste semester af hendes HA (Jur.) på Aarhus Universitet, og Kathrines opgave i foråret bliver udelukkende at få opstartet og gennemført kundekendskabsproceduren for landboforeningens faste kunder.

For dig som kunde i Djursland Landboforenings regnskabsafdeling betyder det, at du fra uge 8 og frem kan forvente at modtage en mail, hvor du bliver bedt om at verificere din identitet med dit Mit-ID samt besvare et spørgeskema.

”Vi håber, at alle vil tage rigtig godt imod Kathrine og den opgave, som hun skal udføre. Vi skal kunne dokumentere, hvem vi arbejder for - det kræver loven, og det skal Kathrine i den kommende tid hjælpe os med”, lyder det fra Henrik Larsen, chef for Økonomi og Regnskab, Djursland Landboforening.

Seneste nyheder
Bedriftsbesøg: LandboUngdom sørger for den grilled… Læs mere
Status på Grøn trepart – medlemsmøde med Søren Søn… Læs mere
Landboforeningen står klar på årets Landbrugsmesse… Læs mere
Landboforeningen ansætter 3 nye medarbejdere Læs mere
Årets første bedriftsbesøg Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev