Få tilskud til at få skiftet olie- eller gaskedelen ud til en varmepumpe

Udgivet d. 14-08-2023 | Sabrina Brohus

Til september 2023 åbner der en tilskudspulje hos Energistyrelsen, hvor man kan søge tilskud til at skifte en bestående olie- eller gaskedel ud til en varmepumpe. Hos Byggeri & Teknik I/S kender de endnu ikke de nærmere detaljer om, hvor meget tilskud man kan få, hvilke dokumentationskrav der er eller datoen for, hvornår puljen åbner, men de formoder, at ordningen i al væsentlighed kommer til at ligne det, som man tidligere kunne søge til varmepumper under den daværende Bygningspulje.

Hos Bygningspuljen kunne man typisk få 20.000-25.000 kr. i tilskud til udskiftning af en olie- eller gaskedel til et jordvarmeanlæg, eller en luft-væske varmepumpe. Hvis man har olie- eller gaskedel, som man ønsker at få udskiftet til en varmepumpe, kan Byggeri & Teknik I/S hjælpe med at søge tilskuddet. Byggeri & Teknik I/S fortæller, at de melder ud, så snart de har mere information om detaljerne i ordningen samt dato for åbning for ansøgninger.

For flere spørgsmål kontakt da gerne Kurt S. Mortensen, Teknik- og Energirådgiver os Byggeri & Teknik I/S, på tlf.: 4024 3081 eller på mail: ksm@byggeri-teknik.dk

Seneste nyheder
Landboforeningen ansætter 3 nye medarbejdere Læs mere
Årets første bedriftsbesøg Læs mere
Vild med maskiner? Kom til bedriftsbesøg hos Kni M… Læs mere
Stemningsbilleder fra weekendens markedsdag Læs mere
Har du fået styr på den nye bogføringslov? Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev