ESGreenTool Report: Et nyt og vigtigt dialogværktøj

Udgivet d. 21-10-2023 | Af Sabrina Brohus

Landbrugets digitale ESG-løsning ESGreenTool får nu sit eget rapport-værktøj kaldet ESGreenTool Report. Når ESG-rapporten er udfyldt, er den et vigtigt værktøj for landmanden, når bedriftens tiltag inden for miljø, ledelse og det sociale område skal dokumenteres.

Hvordan dokumenterer en landmand, hvad han eller hun gør for at fremme den miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige bæredygtighed på sin bedrift?

I det nye værktøj ESGreenTool Report besvarer brugeren en række bedriftsrelevante spørgsmål om de vigtigste indikatorer for sit landbrug. Svarene samles automatisk i en færdig ESG-rapport, som på en overskuelig måde viser, hvordan bedriften klarer sig på en lang række nøgleområder såsom CO2-aftryk, biodiversitet, ledelse, medicinforbrug etc.

Baggrunden for at udvikle ESGreenTool Report er ønsket om at have en standardiseret løsning inden for ESG-rapportering. Denne løsning leverer SEGES Innovation nu og baseret på den løbende dialog med flere banker og kreditinstitutioner, så er der stor interesse for produktet.

Med et abonnement på ESGreenTool Report kan brugeren selvfølgelig gemme sit arbejde undervejs, og man kan også hente tidligere versioner eller arbejde i værktøjet sideløbende med ens rådgivere.

Værktøjet indeholder mere end 110 spørgsmål om en række indikatorer, hvor man kun skal besvare dem, der er relevante for den enkelte bedrift.

Indikatorerne er udvalgt af fageksperter fra SEGES Innovation i samspil med eksperter fra branchesamarbejdet DLBR, Dansk Landbrugsrådgivning. 

Et abonnement på ESGreenTool Report koster 1.250 kr. pr. år.

Hvis du vil vide mere om ESGreenTool Report, kan du kontakte SEGES Innovations Kundecenter på telefon 7015 5015 eller kundecenter@seges.dk. Det er også en mulighed at bestille værktøjet via de lokale landbrugsrådgivere.

Læs mere om værktøjet på esgreentool.dk.

Kontakt os

Få et godt råd fra en af vores rådgivere

Mikkel Møller Østerhaab

Mikkel Møller Østerhaab
Planteavlsassistent

8791 2055
2371 2038
mm@landboforening.dk
Seneste nyheder
Flere væsentlige ændringer i Minivådområdeordninge… Læs mere
Stemningsbilleder fra Balle Læs mere
Bedriftsbesøg: LandboUngdom sørger for den grilled… Læs mere
Status på Grøn trepart – medlemsmøde med Søren Søn… Læs mere
Landboforeningen står klar på årets Landbrugsmesse… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev