En velfortjent sølvmedalje til Peter Dahl fra ”Vedø”

Udgivet d. 04-04-2024 | Sabrina Brohus

Djursland Landboforening har indstillet Peter Dahl til sølvmedalje for lang og tro tjeneste. Det betyder, at Peter i 40 år har været ansat i landbrugets tjeneste og vist en stabilitet og en loyalitet, som er til gavn for hele det samlede landbrugs image.

Den 1. april kunne Peter Dahl tænke tilbage på, at det er 40 år siden, at han takkede ja til en ansættelse på ”Vedø”, som i dag er et landbrug på 574 ha med søer, slagtegrise, lidt kødkvæg og skov.

I indstillingen fortæller Niels Arve Pedersen, som ejer Vedø, at Peter er en person, der altid møder til tiden og meget sjældent har en sygedag. Han er meget dygtig til at håndtere landbrugets maskiner og motorsaven i skoven, og det er meget sjældent, at der er noget, der går i stykker. Peter håndterer tingene, som var det hans egne. Markerne kender han ud og ind, som f.eks.: ”Dér er bakken for stejl”, ”dér skal den køres til fra den anden side”, ”dér kan være et vådt område, det skal vi lige være opmærksomme på”.

”Ploven bliver kørt, som om der er GPS på den. Det er lige og dejligt at se på. Jeg håber, at Peter bliver på ”Vedø” i mange år endnu”, lyder det fra Niels Arve Pedersen.

Stort tillykke, Peter. Godt gået!

Seneste nyheder
Besøg fra Europa-Parlamentet Læs mere
Urimeligt at skulle tilpasse sig med så kort varse… Læs mere
Landboforeningen inviterer til bedriftsbesøg hos S… Læs mere
Ny måde at indberette moms på direkte fra dit regn… Læs mere
Bedriftsbesøg: Vi tager til Balle Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev