Ansøgningsrunden til tilsagn til Pleje af græs- og naturarealer er nu åben

Udgivet d. 11-09-2023 | Sabrina Brohus

Ansøgning om støtte til Pleje af græs- og naturarealer (PLG) er nu åben. Tag gerne fat i din planteavlskonsulent inden ansøgningsrunden lukker den 28. september, hvis du er interesseret i et 5-årigt tilsagn.

 

Den 3. juli i år blev der åbnet for ansøgning om støtte til Pleje af græs- og naturarealer (PLG), og ansøgningsrunden løber frem til den 28. september 2023.

”Man må meget gerne selv melde ind til os, hvis man er interesseret i et 5-årigt tilsagn”, lyder det fra Christina H. Siegumfeldt, planteavlskonsulent i Djursland Landboforening.

Det er muligt at søge tilsagn til arealer, som er omfattet af §3-naturbeskyttelse, og som samtidig har et HNV (High Nature Value) på 5 eller derover.

”Det er bare vigtigt at huske på, at alle tilsagnets betingelser overholdes i de fem år, ellers vil der være krav om tilbagebetaling”, forklarer Christina H. Siegumfeldt.

Det er muligt at søge tilskud, hvis man opfylder én af følgende betingelser:

  • 50% af marken ligger inden for særlig udpeget Natura 2000 område.
  • Hvis mindst 0,1 ha sammenhængende areal af marken har et HNV på 5 eller derover. HNV er et udtryk for arealets naturindhold, og der er kortmateriale i Internet Markkort (IMK), hvor HNV for et givet areal kan ses.
  • Mindst 50% af marken ligger i Natura 2000 område, OG mindst 90% af marken er gentegning af et gammelt tilsagn.
  • Marken indgår i et vådområde – eller lavbundsprojekt under Landdistriktsprogrammet.

Plejekrav

Arealet skal de næste 5 år plejes med enten afgræsning eller slæt. Det vil sige, at hvis man ønsker

pleje med afgræsning, skal man være sikker på at kunne skaffe dyr til arealet de næste 5 år.

Ved krav om græsning skal arealet afgræsses i perioden 21. juni til 15. september, så arealet

fremstår synligt afgræsset pr. 15. september. Alternativt kan der vælges ”fast græsningstryk”, hvor der i perioden 1. juni til 31. august skal være mindst 0,3 storkreaturer pr. ha på et hvilket som helst tidspunkt i denne 3 måneders periode. Tilskud til pleje med fast græsningstryk kan ikke kombineres med grundbetaling. Ved slæt som forpligtelse skal der tages mindst ét slæt i perioden 21. juni til 15. september. Fra 1. maj til 20. juni må der ikke tages slæt på arealet, uanset den valgte forpligtelse.

”Der er nogle begrænsninger så som, at tilsagnsarealet ikke må omlægges, gødes eller sprøjtes i

hele tilsagnsperioden. Der må ikke tilskudsfodres på arealet i tilsagn, og græsningstrykket skal

kunne reguleres, så plantedækket opretholdes, men også afgræsses tilstrækkeligt”.

                                

Seneste nyheder
Landboforeningen står klar på årets Landbrugsmesse… Læs mere
Landboforeningen ansætter 3 nye medarbejdere Læs mere
Årets første bedriftsbesøg Læs mere
Vild med maskiner? Kom til bedriftsbesøg hos Kni M… Læs mere
Stemningsbilleder fra weekendens markedsdag Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev