Vi skal fortsætte vores gode arbejde og blive en aktiv medspiller

Udgivet d. 06-06-2019 | Sabrina Brohus

Danmark kan se frem til en rød regering. Formanden for Djursland Landboforening appellerer til, at landmændene fortsætter det gode arbejde med klimaet og bliver en aktiv medspiller i samfundet. ”Jeg håber på, at den nye regering kommer til at bestå af ansvarsfulde politikere, som kan se, at landbruget er en del af løsningen, når vi taler om velfærd og klima”.


Flere meningsmålinger har den seneste tid vist, at rød fløj stod til at vinde valget 5. juni. Og sådan blev det. Det kom heller ikke som nogen overraskelse for formanden for Djursland Landboforening, Hans Gæmelke, som havde regnet med, at det blev svært for den blå blok at opretholde magten. Men at flere af de blå partier gik så markant tilbage var alligevel bemærkelsesværdigt.

”Nu er der kommet et nyt politisk flertal. Jeg håber bare på, at det bliver ansvarsfulde politikere, som kommer til at bestemme fremover, og som kan se, at landbruget er en del af løsningen, når vi taler om velfærd og klima”, mener Hans Gæmelke.

Flere landmænd har i den seneste tid ytret bekymring, om de får lov at beholde Landbrugspakken ved et regeringsskifte! Og hvad med de klimaforbedrende tiltag i form af minivådområder og jordfordeling?

”Jeg tror og håber på, at vi får lov til at gå videre med de gode tiltag, som vi allerede er i fuld gang med. Jeg mener ikke, at der er grund til bekymring. Landmanden skal fortsætte det gode arbejde med klimaet, og så skal vi være en aktiv medspiller i samfundet, når vi taler velfærd. Vi har før samarbejdet med en rød regering.  Det kan lade sig gøre. Vi skal ikke lægge os ned og tro, at der ikke er en fremtid - selvfølgelig er der det”, understreger Hans Gæmelke.

Seneste nyheder
Ansøgningsfristen til økologitilskud er lige om hj… Læs mere
Styrk din rolle som professionelt bestyrelsesmedle… Læs mere
Få maskinparken serviceret og undgå store skjulte … Læs mere
Landboforeningen afholder informationsmøde om jord… Læs mere
Vejret giver lige nu store udfordringer med at få … Læs mere

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på landboforening.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på landboforening.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på landboforening.dk accepterer du vores brug af cookies.

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev