Tørken ramte også årets forsøg

Udgivet d. 20-12-2018 | Sabrina Brohus

Seges har netop udsendt oversigten over landsforsøgene i 2018. På landboforeningens hjemmeside kan du lige nu finde den samlede beretning for forsøgene på Djursland.


Det er ikke til at komme udenom. Årets ekstreme tørke har også sat sit præg på landsforsøgene. Seges har netop udsendt den samlede oversigt over 2018, og på landboforeningens hjemmeside kan man lige nu finde den samlede beretning for forsøgene på Djursland.

Selvom det var knastørt over hele landet, så ramte tørken særligt hårdt på Djursland. Det har betydet, at 13 ud af 37 forsøg ikke levede op til en statistisk analyse. Parcellerne var simpelthen tørkeramte.

”Det er rigtigt ærgerligt, men sådan er det at arbejde med naturen og klimapåvirkningerne”, lyder det fra
Erik Silkjær Pedersen, Planteavlskonsulent og Forsøgsleder, Djursland Landboforening.

Intet er normalt i 2018

2018 var langt fra et normalt år. Når man kigger på svampeforsøgene er de også markant anderledes end tidligere år.

”I år fandt vi utrolig lidt svampesygdomme. Det skyldes naturligvis varmen og tørvejret, men vi kunne også måle, at mange svampebehandlinger ikke var økonomisk optimale”, fortæller Erik Silkjær Pedersen.

Det kan ikke komme bag på nogen, at forsøgene også gav langt mindre udbytter end normalt, og på den måde læner de sig rigtig godt op af virkeligheden på Djursland.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Erik Silkjær Pedersen fortæller, at i år har det tørre og gode vejr gjort det nemt at gennemføre behandlingerne. Samtidig kunne der arbejdes hver eneste dag, og den minimale blæst har gjort arbejdet på små parceller perfekt.

I decemberudgaven af landboforeningens medlemsblad har forsøgsafdelingen valgt at omtale fire forsøg, et i vinterraps, to i vårbyg og et i vinterhvede.

Den samlede beretning af alle forsøg på Djursland kan findes HER

Seneste nyheder
Kender du en, der trænger til et grundkursus i øko… Læs mere
Få L&F rabat til ’Scotland Music Show’ Læs mere
Formand holder møde med DAKA efter utilfredshed fr… Læs mere
L&F: Danske fødevarer skal være klimaneutrale i 20… Læs mere
Landmænd får bedre mulighed for vanding ved tørke Læs mere

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på landboforening.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på landboforening.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på landboforening.dk accepterer du vores brug af cookies.

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev