Stor interesse for rottekursus. Landboforeningen opretter endnu et kursus

Udgivet d. 07-01-2019 | Sabrina Brohus

Efterspørgslen på Djursland Landboforenings kommende rottekursus er så stor, at foreningen har valgt at oprette endnu en kursusdag.

Djursland Landboforening har besluttet at oprette endnu et kursus i rottebekæmpelse, da kurset den 6. februar kort efter annoncering kun har 2 ledige pladser tilbage. Den nye kursusdag bliver den 5. februar 2019. Tidspunkt og vilkår er præcis de samme, ligesom der også denne gang er plads til 30 deltagere.

”Det er ret overvældende med den store interesse. Vi er blevet ringet op af folk fra hele landet”, fortæller Silke Lorenzen, konsulent, Djursland Landboforening.

Djursland Landboforening afholder rottekurset i samarbejde med Nomus, som står for undervisningen, den 5. og 6. februar fra 08.30 – 16. 30. 1-dags kurset giver landmanden den nødvendige R2-autorisation til bekæmpelse af rotter på egen ejendom. Rottekurset er målrettet personer, der ejer en erhvervsejendom, og selv ønsker at bekæmpe rotter med visse bekæmpelsesmidler på denne ejendom og kun på denne ejendom. Kurset er mest orienteret mod landbruget, men også andre personer, der opfylder adgangskravene og har et ønske om at bekæmpe på egen erhvervsejendom kan tage kurset.

Tilmelding til kurset er senest den 4. februar på tlf. 8791 2000 eller elektronisk på landboforeningens hjemmeside.

Ved spørgsmål eller tilmelding kontakt da gerne: Silke Lorenzen, konsulent, på tlf. 8791 2042 eller mail: sl@landboforening.dk

Hvad er en R2-autorisation:
R2-autorisationen giver adgang til at indkøbe, opbevare og anvende et begrænset udvalg af bekæmpelsesmidler til bekæmpelse af rotter og mus på egen erhvervsejendom i kommuner, hvor privat bekæmpelse er tilladt. Når man er færdig med bekæmpelsen, skal der indsendes diverse oplysninger om bekæmpelsen til kommunen.

Seneste nyheder
L&F: Danske fødevarer skal være klimaneutrale i 20… Læs mere
Landmænd får bedre mulighed for vanding ved tørke Læs mere
Tag i Tivoli med 15% medlemsrabat Læs mere
Landbrug & Fødevarer er klar med tre nye medlemsfo… Læs mere
Planteavlsgangen har fået nyt merchandise Læs mere

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på landboforening.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på landboforening.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på landboforening.dk accepterer du vores brug af cookies.

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev