Skal du lave et minivådområde i 2020?

Udgivet d. 23-03-2020 | Sabrina Brohus

Du kan søge tilskud til minivådområder i perioden 28. februar - 11. august 2020. Kontakt oplandskonsulenten, hvis du kunne tænke dig et minivådområde. Rådgivningen er gratis.

 

Den nye ansøgningsperiode er i gang. På landmand.dk kan du se, om du har arealer, der egner sig til minivådområder. Du kan også kontakte en af vores oplandskonsulenter, som hurtigt kan fortælle dig, om der er muligheder på din ejendom. En stor del af det indledende arbejde kan klares over telefonen.

Oplandskonsulenten klarer papirarbejdet
Oplandskonsulenten kommer herefter ud til dig og kigger nærmere på området. Sammen finder I ud af, hvordan minivådområdet bedst muligt kan passes ind i landskabet. Derefter hjælper oplandskonsulenten med at udarbejde et projekt, søge tilskud hos Landbrugsstyrelsen og godkendelser hos kommunen mv.

Når alt er på plads, skal du hyre en dygtig entreprenør til at udføre gravearbejdet. Måske kan du selv udføre nogle af opgaverne. Når entreprenøren mener, at minivådområdet er færdigt, får du en landinspektør til at kontrollere målene, og oplandskonsulenten sender din ansøgning om tilskudsudbetaling til Landbrugsstyrelsen.

Økonomien er ok
Staten betaler, så du får dine omkostninger dækket. Du kan få en entreprenør til at udføre hele arbejdet eller selv udføre noget af det. Nogle landmænd vælger for eksempel selv at klare opgaven med kørsel af jord. Du får 50% af tilskuddet udbetalt, når du har myndighedernes tilladelse til at bygge minivådområdet og resten, når området er endeligt godkendt.

Minivådområder er en del af Landbrugspakken
Der har været en del administrativt bøvl med ordningen, som har skabt usikkerhed. Heldigvis er de fleste sten nu ryddet af vejen, så vi for alvor kan komme i gang med at bruge minivådområderne som virkemiddel. Det er jo en del af Landbrugspakken i 2016, at landbruget selv skulle stå for etablering af minivådområder. Til gengæld slap vi af med de reducerede kvælstofkvoter.

Kontakt Rikke Skyum, som er en af oplandskonsulenterne, på Tlf: 8791 2045 – mail: rsk@landboforening.dk, hvis du vil vide mere. Du kan også læse mere om minivådområder på www.oplandskonsulenterne.dk.

 

 

Kontakt os

Få et godt råd fra en af vores rådgivere

Rikke Skyum

Rikke Skyum
Chef for Land, miljø & erhverv

8791 2045
2028 0189
rsk@landboforening.dk
Seneste nyheder
Sig mig engang, hvad laver I egentligt derude lige… Læs mere
Landbrugsstyrelsen følger årets ansøgningsrunde tæ… Læs mere
Din garanti for gode rabatter Læs mere
Seges søger landmænd med interesse for planteprogr… Læs mere
Syddjurs søger projekter til Naturpuljen i 2020 Læs mere

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på landboforening.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på landboforening.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på landboforening.dk accepterer du vores brug af cookies.

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev