Særudgave af Madskoler for børn i Grenaa i efterårsferien

Udgivet d. 21-09-2020 | Sabrina Brohus

’3 dage med Madskoler’ er navnet på en 3-dages 4H aktivitet for børn i alderen 8-12 år, hvor de kan få gode oplevelser med mad. Aktiviteten erstatter de populære Madskoler, som i år er blevet aflyst på grund af COVID-19. I Grenaa afholdes ’3 dage med Madskoler’ på Kattegatskolen i uge 42. Der er stadig ledige pladser.

På Kattegatskolen i Grenaa får 16 børn i efterårsferien mulighed for at deltage på en helt særlig udgave af ’3 dage med Madskoler’, når 4 frivillige sammen med den lokale forening 4H Østjylland sætter aktiviteten i gang. Konceptet læner sig op ad Madskoler, der har fokus på at give børn sjove, lærerige og aktiverende oplevelser med mad og er tilrettelagt så de kan afholdes indenfor myndighedernes retningslinjer i forbindelse med COVID-19.

Trygge forældre og instruktører
Det nye koncept blev gennemført første gang i sommerferien, og selv om konceptet er anderledes end de sædvanlige Madskoler, så var både forældre og frivillige ovenud positive, viser evalueringen. 99 procent af de adspurgte forældre siger, at deres overordnede erfaring med Madskoler er rigtig god eller god, og 100 procent af forældrene fortæller, at de har været meget trygge eller trygge ved at have et barn på ’3 dage med Madskoler’. Ligeledes erklærer 100 procent af de frivillige instruktører sig helt enig eller enig i, at det har været en god oplevelse.

Det glæder Line Munk Damsgaard, der er projektleder for Madskoler og ernæringschef i Landbrug & Fødevarer.

”Vi har stor fokus på, at børn såvel som frivillige får en både tryg og god oplevelse. De gode erfaringer fra sommerferien danner rammen for efterårsferiens skoler, og vi ser frem til at give masser af madglade børn en god og tryg madoplevelse”, siger hun.

Tilmelding åben til efterårsferien
Tilmelding til efterårsferiens ’3 dage med Madskoler’ er netop åbnet. Flere steder er der allerede udsolgt, men i Grenaa er der stadig ledige pladser. Programmet for særudgaven af ’3 dage med Madskoler’ tager udgangspunkt i erfaringerne fra tidligere års Madskoler.

”Vi har udvalgt de bedst egnede aktiviteter fra tidligere års materialer og tilrettet dem samt fundet nogle af de mest succesfulde opskrifter fra Madbogen gennem tiden. Og så har vi selvfølgelig skærpet fokus på hygiejnen, ligesom aktiviteterne foregår i små faste grupper alle tre dage”, siger Line Munk Damsgaard.

I efterårsferien gennemføres hele 48 ’3 dage med Madskoler’ rundt om i landet. Tilmelding foregår på www.madskoler.dk. Deltagerprisen er 370 kr.

Seneste nyheder
Landboforeningens fyraftensmøder og planteavlsmøde… Læs mere
Nye tiltag skal begrænse smitte blandt vandrende a… Læs mere
Årets afprøvningsværter holder til på Djursland Læs mere
Virtuelt medlemsmøde omkring udviklingen af Afrika… Læs mere
Nyt værktøj til at få overblik over efterafgrødern… Læs mere

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på landboforening.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på landboforening.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på landboforening.dk accepterer du vores brug af cookies.

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev