Ny gødningskilde på vej til økologerne på Djursland

Udgivet d. 16-05-2022 | Sabrina Brohus

Økologerne på Djursland har i år været utrolig mærket af, at de har haft svært ved at skaffe gødning nok, men nu er der en ny kærkommen gødningskilde på vej.

 

Økologerne på Djursland har, efter nedlukningen af områdets minkbedrifter og flere besætningsophør blandt svineavlere, haft svært ved at skaffe gødning nok. Bedre blev det ikke, da krigen i Ukraine fik priserne på handelsgødning til at stige voldsomt, og de konventionelle planteavlere derfor også fik øjnene op for husdyrgødning.

”Der er relativt få husdyrbrug i Syddjurs Kommune, og der har derfor været kamp om den lokale gødning. Flere økologiske landmænd har måttet tænke i alternative baner”, fortæller Henrik Østergaard Nielsen, planteavlskonsulent, Djursland Landboforening.

Nogle økologer har bevidst valgt at etablere flere bælgplanter, som ikke har brug for at få tilført kvælstofgødning. Nogle har fået vinasse fra gærfabrikken i Grenaa, mens andre har aftaget potamylasse fra kartoffelmelsfabrikken i Karup eller kød og benmelsgødning fra Daka. Alt sammen alternative former for gødning, som ender med at blive rigtig dyrt.

”Der er dog lys for enden af tunnelen for økologerne på Djursland. Vi er kun det sidste papirarbejde fra at få en ny gødningskilde til rådighed. Inden længe kan økologerne aftage afgasset biomasse fra Brdr. Thorsen Biogas I/S ved Nimtofte på lige fod med konventionelle planteavlere”, forklarer Henrik Østergaard Nielsen.

Med de kommende ændringer i økologireglerne bliver arbejdet med dannelse af en leverandørforening til et fælles biogasanlæg på Djursland og planerne om en markant udvidelse af netop Brdr. Thorsen Biogas I/S ved Nimtofte, også interessant for økologerne.

Så har du interesse i at levere eller aftage biomasse, så kan du med fordel følge med i dette projekt, som med garanti også får betydning for økologerne på Djursland.

Arbejdsgruppen inviterer torsdag den 19. maj kl. 19.00 til møde på landbocenteret i Følle, Føllevej 5, 8410 Rønde, hvor alle interesserede landmænd er velkomne til at få en status på det kommende samarbejde. Læs nærmere HER

Kontakt os

Få et godt råd fra en af vores rådgivere

Henrik Østergaard Nielsen

Henrik Østergaard Nielsen
Økologi- og planteavlskonsulent

8791 2037
2835 0185
hoen@landboforening.dk
Seneste nyheder
Ansøg om tilskud til privat rådgivning på 25.000 k… Læs mere
Juletræsproducent bliver underviser for en dag Læs mere
Seges Podcast er klar med to nye afsnit Læs mere
Landmand frustreret over sløv udrulning af Landbru… Læs mere
Alle eksisterende tilsagn til minivådområder udløb… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev