Martin Merrild kommer til Djursland

Udgivet d. 19-02-2020 | Af Sabrina Brohus

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, tager udgangspunkt i den aktuelle landbrugspolitiske situation i Danmark, når han tirsdag den 3. marts holder indlæg ved Djursland Landboforenings generalforsamling i Auning Idræts- og Kulturcenter.

Djursland Landboforening har inviteret Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, til at holde indlæg til årets generalforsamling, som finder sted tirsdag den 3. marts i Auning Idræts- og Kulturcenter. Her vil han fortælle sidste nyt om den aktuelle landbrugspolitiske situation i Danmark og komme med sidste nyt fra Axelborg. Derudover vil han tale om de kommende CAP forhandlinger og hvilken indflydelse de har for danske landmænd. Han kommer unægtelig også til at tale om det våde vejr, som giver udfordringer for rigtig mange landmænd lige nu. Efter indlægget er der lagt op til spørgsmål og debat med Martin Merrild.

Landboforeningen vil som altid være vært ved et stykke smørrebrød. Spisningen starter klokken 18 og tilmelding er nødvendigt. Det kan ske på tlf. 8791 2000 eller elektronisk på landboforeningens hjemmeside.

 Selve generalforsamlingen starter kl. 19.00. Her vil formand Hans Gæmelke aflægge sin årlige beretning.

”Jeg kommer til at gennemgå og vurdere de politiske tiltag, som er fundet sted i løbet af det sidste år. Alle medlemmer af Djursland Landboforening er som altid blevet personligt inviteret til denne aften. Jeg håber, vi bliver rigtig mange, så vi kan få en god og givtig debat” lyder det fra Hans Gæmelke, som hvert år er på direkte valg.

Seneste nyheder
Sig mig engang, hvad laver I egentligt derude lige… Læs mere
Landbrugsstyrelsen følger årets ansøgningsrunde tæ… Læs mere
Din garanti for gode rabatter Læs mere
Seges søger landmænd med interesse for planteprogr… Læs mere
Syddjurs søger projekter til Naturpuljen i 2020 Læs mere

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på landboforening.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på landboforening.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på landboforening.dk accepterer du vores brug af cookies.

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev