Landmænd får optimeret produktionen med ny Miljøgodkendelse

Udgivet d. 11-09-2019 | Sabrina Brohus

Stigende priser på slagtesvin og fyldte kornlagre har givet landmændene interesse for at få optimeret produktionsapparatet. Det kan gøres nemt, og uden de store omkostninger, hvis landmændene får lavet en Miljøgodkendelse efter de nye regler, lyder det fra Rikke Skyum, chef for Land, miljø & erhverv, Djursland Landboforening.


Konsulenterne i Djursland Landboforening oplever lige nu en stigende interesse fra landmænd, som gerne vil have optimeret produktionsapparatet. Årsagen er blandt andet en stigning i noteringspris på slagtesvin og kornlagrene, som er fyldt op efter årets høst.

Rikke Skyum, chef for Land, miljø & erhverv, Djursland Landboforening, forklarer, at står man som landmand i den situation, at produktionen er hæmmet af antal grise i stalden eller vægtgrænser, så er det værd at overveje at få lavet en Miljøgodkendelse efter de regler, som trådte i kraft den 1. august 2017.

”Den nye godkendelse gør det muligt at have en større produktion alt efter, hvor effektiv man er, fordi man godkender arealet fremfor antallet af dyrenheder, som man gjorde tidligere. Hvis en landmand har eksisterende fysiske rammer til at producere mere, men oplever at effektiviteten bliver begrænset af produktionstilladelsen, kan han med fordel få en ny godkendelse”, fortæller Rikke Skyum, som dog understreger, at pladskrav i forhold til dyrevelfærd naturligvis stadig skal overholdes.

Hurtig godkendelse

Der er særligt to ting, som har gjort processen nemmere. I modsætning til den tidligere godkendelse, så skal husdyrbrugene nu kun have godkendt staldanlægget, og derved slipper man for at bruge tid på udbringningsarealet. Det kræver langt mindre arbejde for kommunen. Dernæst er man gået fra at godkende antal dyrenheder til staldarealet.

”Godkendelserne er hurtigere for os at lave, men også for kommunerne. Helt overordnet får landmanden en fleksibel godkendelse for en ikke særlig stor investering”, forklarer afdelingschef Rikke Skyum.

En anden bonus ved den nye husdyrgodkendelse er, at der i nogle tilfælde vil være mulighed for at udnytte staldene fuldt ud, hvor det før ikke har været muligt.

”Årsagen er, at hvis bygningsmassen forbliver uændret, så er afgivelsen af lugt og ammoniak også uændret. Det betyder, at nogle af de ejendomme, der tidligere har været låst i deres produktion i eksisterende stalde, har mulighed for at tilpasse produktionen”, lyder det fra Rikke Skyum.

Kontakt os

Få et godt råd fra en af vores rådgivere

Rikke Skyum

Rikke Skyum
Chef for Land, miljø & erhverv

8791 2045
2028 0189
rsk@landboforening.dk
Seneste nyheder
Åbent Landbrug har været en helt igennem positiv o… Læs mere
Vi glæder os til at vise gården frem Læs mere
Landmænd får optimeret produktionen med ny Miljøgo… Læs mere
Få ny inspiration på Seges-tv Læs mere
Få pladser tilbage på landboforeningens førstehjæl… Læs mere

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på landboforening.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på landboforening.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på landboforening.dk accepterer du vores brug af cookies.

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev